CS2
Fortnite
League of Legends
Regler
Regler, der er gældende for alle vores turneringer med mindre, at andet er beskrevet under turneringen.
Ingen resultater.
    1. FORTOLKNING, FORSTÅELSE OG RETTELSER AF REGELSÆTTET
    • 1.1 FORTOLKNING, FORSTÅELSE OG RETTELSER AF REGELSÆTTET

      • 1.1.1 Esportligaen har altid ret til at ændre i regelsættet uden varsel. Rettelser sker ikke med tilbagevirkende kraft.
      • 1.1.2 Esportligaen har altid sidste ord i tilfælde af tvister, som både er beskrevet eller ikke er beskrevet i regelsættet.
      • 1.1.3 Det påhviler holdet/spilleren selv at have læst og forstået regelsættet udstukket af Esportligaen.
      • 1.1.4 Hvis begge hold bevidst vælger at afvikle en kamp som bryder Esportligaens regelsæt. f.eks. vedr. skins, eller holdene spiller efter andre regler end dem, som står beskrevet i regelsættet:

        Så kan admins vælge ikke at vurdere og dømme eventuelle konflikter, som kan være opstået pga. ovenstående.

      • 1.1.5 Esportligaen har til enhver tid ret til at udstede en dispensation af en enten permanent eller midlertidig karakter. Dette vil sige fritagelse fra en bestemmelse, en regel, et krav el.lign.
      • 1.1.6 At være deltager i Esportligaen som spiller eller organisation kræver, at man accepterer og overholder nærværende SDE samt Esportligaens evt. almindelige betingelser og de for kampene fastsatte regler. SDE samt Esportligaens evt. almindelige betingelser kan ændres uden varsel.
      Se Regel
    • ÆNDRINGER/RETTELSER TIL REGLER

      10.10.24 – 1.1 Fortolkning, forståelse og rettelser af regelsættet

      • Regel 1.1.6 Særlige Deltagervilkår og betingelser
        Synliggjort i selve regelsættet; de gældende Deltagervilkår og betingelser for alle Esportligaens aktiviteter.

      24.09.24 – “Spil” Danmark-Ligaen

      • 2.2.5 Særlige spillerkrav til de forskellige ligaer
        Omformuleret regel vedr. spillerkrav til “Spil” Danmark-Ligaen.

      30.08.24 – Psykiatri-Ligaen

      • 2.2.5 Særlige spillerkrav til de forskellige ligaer
        Tilføjet regel vedr. spillerkrav til Psykiatri-Ligaen.

      27.08.24 – Dispensation til én udenlandsk spiller

      • 2.2.1 Bopæl eller statsborgerskab krav
        Tilføjet regel der siger, at enhver deltagende organisation kan søge om dispensation for én udlandsspiller.

      12.08.24 – Særlige spillerkrav

      • 2.2.5 Særlige spillerkrav til de forskellige ligaer
        Omskrevet samt uddybet afsnittet til de forskellige ligaer.

      08.08.24 – Esport Danmark Medlemsskab

      • Regel 2.5.1 Automatisk medlemsskab i Esport Danmark
        Omskrevet reglen så den kun er gældende for Esport Danmark Oldboys-Ligaen samt vores “Spil” Danmark-Ligaer.

      26.06.24 – Diverse regelændringer

      • Regel 2.2.5 og 2.3.2
        2.2.5 Særlige spillerkrav til de forskellige ligaer
        Omskrevet afsnittet, så det passer til den kommende “X” Danmark-Ligaen.

        2.3.2 Tilføjelse af nye spillere under en turnering
        Tilføjet afsnit vedr., at man skal tage højde for evt. spilspecifikke regler ift. tilføjelse af spillere.

      04.01.24 – Streaming af turneringer og/eller aktiviteter

      • Regel 2.6.1 Streaming af turneringer og/eller aktiviteter
        Tilføjet regel, der tydeliggører, at hold herunder spillere, automatisk accepterer, at de potentielt kan blive streamet på fx Twitch, når de deltager i en af Esportligaens aktviteter og/eller turneringer.

      18.12.23 – Spillerkrav

      • Regel 2.2.4 og 2.2.5
        Tydeliggjort regel 2.2.5 gælder den pågældende samt ændret formulering og tilføjet underpunkt ved regel 2.2.4 vedr., at en spiller ikke må repræsenterer to organisationer i samme gruppe i en turnering.

      19.11.23 – Dispensationer

      • Regel 1.1.5 Udstedelse af dispensation
        Tilføjet regel, der tydeliggører den eksisterende praksis om, at Esportligaen til enhver tid har ret til at udstede en dispensation af en enten permanent eller midlertidig karakter. Dette vil sige fritagelse fra en bestemmelse, en regel, et krav el.lign.

      17.11.23 – Esport Danmark

      • Regel 2.5.1 Automatisk medlemsskab i Esport Danmark (Gælder kun Esport Danmark ligaer)
        Tilføjet regel vedr:
        Ved tilmelding til en af Esport Danmarks turneringer på Esportligaen.dk; samtykker holdet (og de tilhørende spillere) til et inkluderet medlemsskab i Esport Danmark uden merbetaling. Man kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at kontakte forbundet direkte. Dette er kun gældende for Esport Danmark Oldboys-Ligaen samt vores åbne, Esport Danmark-Ligaen.

      01.09.23 – Særlige spillerkrav

      • Regel 2.2.5 (Regler for DGI-Ligaen):
        På baggrund af, at der tidligere har været nogle misforståelser vedr. trænerreglen i DGI-Ligaen; er denne nu blevet udfaset. Dette skyldes, at den oprindelig kom til eksistens, da Pokalrækken fandtes, og vi derved skulle kontrollere niveauet. Det er ikke længere aktuelt, da niveausystemet tager højde for dette samtidig med, at Pokalrækken er udfaset.

      23.08.23 – Særlige spillerkrav

      • Regel 2.2.5 (Regler for Oldboys- og Kollega-Ligaen):
        Hævet dispensationsalder fra min. 25 år til 27 år i Oldboys-Ligaen samt tilføjet mindre rettelser til strafafsnittet.

        Ændret dispensationsreglen til Kollega-Ligaen, så dispensation automatisk gives til én spiller uden for organisationen/arbejdspladsen.

      19.08.23 – Ret til afmelding af tilmeldt hold

      • Regel 2.1.3:
        Tilføjet regel, der tydeliggører, at Esportligaen til enhver tid kan fravælge et tilmeldt hold.

      02.05.23 – Særlige spillerkrav

      • Regel 2.2.5 (Regler for Oldboys-Ligaen):
        Ændret reglen vedr. dispensation til Oldboys-Ligaen samt tilføjet et uddybende strafafsnit.

      06.12.22 – Særlige spillerkrav

      • Regel 2.2.5 (Regler for DGI-Ligaen):
        Tydeliggjort, at det ikke er tilladt for trænere at deltage i turneringer i DGI-Ligaen.

      29.11.22 – Spillerkrav

      • Regel: 2.2.4 og og 2.2.5
        Ændret regel 2.2.4 om, at en spiller ikke må spille for to hold i samme liga og kampuge til, at:
        Det er muligt for en spiller at skifte hold og/eller organisation igennem hele sæsonen, men en spiller bør ikke stå som “Aktiv spiller” for to forskellige hold i samme liga på samme tid.

        Tilføjet følgende tekst til regel 2.2.5:
        Hvis et hold benytter en spiller i en af de ovenstående ligaer, som ikke er i overensstemmelse med de tilhørende krav, så vil holdet som udgangspunkt blive taberdømt. Det er også muligt at spille en omkamp, hvis begge parter ønsker dette. Gentagende overtrædelser kan medføre, at holdet bliver udelukket fra turneringen.

      14.11.22 – Navngivning af spiller, hold og organisation

      • Regel: 2.2, 2.3 og 2.4
        Det er ikke tilladt at have et gamertag, in-game navn, holdnavn, organisationsnavn, clantag eller lignende, der kan anses som værende stødende, racistisk eller yderst diskriminerende overfor religion og minoritetsgrupper. Dette vurderes af administratorer. Efter første advarsel er modtaget, så kan spilleren/holdet risikere udelukkelse fra turneringen ved gentagende overtrædelser.

      08.11.22 – Ikke mulighed for konfikt efterfølgende

      • Regel: 1.1.4
        Hvis et eller begge hold vælger af afvikle en kamp, som bryder Esportligaens regelsæt ift. fx skins, så kan der ikke efterfølgende indberettes en konflikt.
      Se Regel
    2. GENERELLE REGLER
    • 2.1 LIGATURNERINGER

      2.1.1 Ligaturneringer

      • En ligaturnering består som udgangspunkt af 5-7 runder med gruppespil, hvorefter der – afhængig af antal hold og liga – er enten 1, 2 eller 3 slutspilsrunder.
      • Bemærk: Dette gælder ikke Fortnite; læs derfor i Fortnite reglerne.

      2.1.2 Feriepause

      • Der er som udgangspunkt altid pause i påske-, vinter-, efterår-, jule- og sommerferien med mindre, at holdene indbyrdes har rykket kampen, og at det ikke overskrider deadlinen for gruppe- eller slutspillet i den pågældende turnering. Alternativt kan det skyldes særlige forhold for en bestemt gruppe el.lign.

      2.1.3 Ret til afmelding af tilmeldt hold

      • Esportligaen kan til enhver tid fravælge et tilmeldt hold, hvis der er et ulige antal hold, ujævne holdniveauer eller en anden faktor, som Esportligaen vurderer forringer turneringsoplevelsen for de resterende hold. Holdet vil få refunderet sin turneringslicens.
      Se Regel
    • 2.2 SPILLERKRAV

      2.2.1 Bopæl eller statsborgerskab krav

      • For at kunne deltage i Esportligaen, så skal en spiller enten være dansk statsborger eller være fastboende i Kongeriget Danmark.
      • Enhver deltagende organisation kan søge om dispensation for én udlandsspiller.
      • Overtrædelse af dette vil medføre, at spilleren bliver udelukket.

      2.2.2 Regelsæt

      • Det påhviler spilleren selv at have læst og forstået regelsættet udstukket af Esportligaen.
      • Dette gælder også, hvis regler opdateres eller ændres undervejs i turneringen.

      2.2.3 Gamertag

      • En spiller bedes altid benytte det samme “gamertag” på deres spillerprofil hos Esportligaen, som de er navngivet i de pågældende spil.
      • Det er ikke tilladt at have et gamertag, in-game navn, holdnavn, clantag eller lignende, der kan anses som værende stødende, racistisk eller yderst diskriminerende overfor religion og minoritetsgrupper. Dette vurderes af administratorerne. Efter første advarsel er modtaget, så kan spilleren risikere udelukkelse fra turneringen ved gentagende overtrædelser.

      2.2.4 Flere hold på en spiller

      • Det er muligt for en spiller at skifte hold og/eller organisation igennem hele sæsonen, men en spiller bør, af logistiske årsager, ikke stå som “Aktiv spiller” for to forskellige hold i samme liga på samme tid, hvis man er afhængig af denne spiller ifm. afviklingen af kampene.
      • Det er ikke tilladt for en spiller at repræsentere to forskellige organisationer i løbet af den samme turnering, hvis begge konkurrerende hold spiller i den samme gruppe.
        Eksempel på en gruppe: Niveau A – II.

      2.2.5 Særlige spillerkrav til de forskellige ligaer

      • Regler for “Spil” Danmark-Ligaen: (Spil = Fortnite, CS eller LoL)
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal repræsentere en organisation med et gyldigt samt aktivt CVR-nummer. Det er påkrævet, at alle deltagende spillere er medlemmer, eller på anden vis er formelt tilknyttet til organisationen (fx via kontrakt).

        Der skal være tilladelse fra organisationen selv til at repræsentere denne, men det er den enkelte organisations eget ansvar, at der er givet tilladelse til spillere og hold. Overtrædelse af dette vil medføre, at den retmæssige organisationsejer kan trække holdet, og derefter vil spillerne modtage en karantæne.

        OBS: En spillerkontrakt behøves ikke være bundet op på økonomi og/eller specifik længde. Det er blot en formel bekræftelse på tilknytning til organisationen, hvis man ikke er almen medlem såsom fx et foreningsmedlem, ansat, elev eller studerende.


      • Regler for Esport Danmark Oldboys-Ligaen:
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal som udgangspunkt være fyldt minimum 30 år.

        Dispensationsspillere mellem 27 og 29 år:
        – Det er tilladt at bruge op til 2 dispensationsspillere på samme kampdag (Fx en Bo2 mod et hold).
        – Det er tilladt at have flere end 2 dispensationsspillere tilknyttet holdet. Fx et hold med 10 spillere kan have 4 dispensationsspillere på holdet, men kun to må anvendes til samme kampdag.
        – En spiller mellem 27 og 29 år har automatisk dispensation.

        Straf i Esport Danmark Oldboys-Ligaen:
        – Benyttes mere end to dispensationsspillere på samme kampdag, så taberdømmes holdet på den pågældende kampdag. Gentager holdet overtrædelsen, så udelukkes holdet fra hele turneringen og den primære ansvarsperson for holdet samt den pågældende spiller, udelukkes i et år. De resterende spillere tilknyttet holdet modtager en karantæne på 3 måneder.
        – Benyttes en eller flere spillere under 27 år, så udelukkes holdet direkte fra turneringen. Den primære ansvarsperson for holdet samt den pågældende spiller, modtager et års karantæne fra alle Esportligaens aktiviteter. De resterende spillere tilknyttet holdet modtager en karantæne på 3 måneder.
        – Bemærk: Hvis en anden person end den primære ansvarsperson, har sat den pågældende spiller aktiv på holdet, så modtager denne ligeledes 1 års karantæne.


      • Regler for Kollega-Ligaen:
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal repræsentere samme virksomhed (organisation), kontorfællesskab eller en anden form for arbejdsplads. Her skal denne have et gyldigt samt aktivt CVR-nummer. Det er påkrævet, at alle spillere er medlem af den pågældende organisation, og der er tilladelse fra organisationen selv til at repræsentere denne.

        Man skal minimum være 16 år for at deltage i Kollega-Ligaen. Det er tilladt at benytte én spiller, som ikke er tilknyttet samme organisation m.v., pr. kampdag.


      • Regler for Ung-Ligaen:
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal være tilknyttet samme organisation (fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole) samt medlem af Ungdomsringen.

        Man skal være mellem 8 og 25 år for at deltage i Ung-Ligaen.


      • Regler for Psykiatri-Ligaen:
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal have en tilknytning til socialpsykiatrien (botilbud eller andre kommunale psykiatriske tilbud), den regionale psykiatri (ambulante tilbud eller hospitalsafsnit) eller psykiatriske interesseorganisationer (tilbud gennem Bedre psykiatri, SIND eller andre psykiatri-organisationer, som har brugerrettede tilbud). Læs mere her.


      • Regler for Efterskole-Ligaen:
        Alle spillere, der tilmeldes ligaen, skal repræsentere en efterskole, der er medlem af Efterskoleforeningen. Det er påkrævet, at alle spillere er elever på samme efterskole.



        Hvis et hold benytter en spiller i en af de ovenstående ligaer, som ikke er i overensstemmelse med de tilhørende krav, så vil holdet som udgangspunkt blive taberdømt. Det er også muligt at spille en omkamp, hvis begge parter ønsker dette. Gentagende overtrædelser kan medføre, at holdet bliver udelukket fra turneringen.

        Bemærk: Straf-afsnit i Esport Danmark Oldboys-Ligaen.
      Se Regel
    • 2.3 HOLDKRAV

      2.3.1 Navngivning af hold

      • Hold fra samme organisation skal navngives, så det er tydeligt at skelne herimellem – f.eks. Organisation eSport Bulls, Organisation eSport Unicorns etc.
      • Det er ikke tilladt at have et holdnavn, clantag eller lignende, der kan anses som værende stødende, racistisk eller yderst diskriminerende overfor religion og minoritetsgrupper. Dette vurderes af administratorer. Efter første advarsel er modtaget, så kan holdet risikere udelukkelse fra turneringen ved gentagende overtrædelser.

      2.3.2 Tilføjelse af nye spillere under en turnering

      • Et hold må altid gerne tilføje nye spillere til deres hold så længe, at de overholder målgruppe-kravet i ligaen samt ikke overskrider gruppens niveau. Såfremt en spiller overstiger gruppeniveauet, så vil spilleren ikke kunne stå som “Aktiv spiller”.
      • Bemærk: Dette gælder kun onlineturneringer og ikke Mesterskaberne. Læs separat regelsæt hertil.
      • Sørg for at tage højde for evt. spilspecifikke regler ift. tilføjelse af spillere undervejs i en turnering.

      2.3.3 Maks. antal spillere

      • Et hold kan have følgende antal aktive spillere på holdlisten:
        • CS2: Min. 5 spillere, Max. 10 spillere.
        • LoL: Min. 5 spillere, Max. 10 spillere.
        • Fortnite: Min. 2 spillere, Max. 5 spillere.
      Se Regel
    • 2.4 ORGANISATIONSKRAV

      2.4.1 Flere hold under en organisation

      • En organisation (f.eks. en skole eller et firma) kan godt tilmelde flere hold og have flere hold i samme liga.

      2.4.2 Navngivning af organisation

      • Det er ikke tilladt at have et navn, der kan anses som værende stødende, racistisk eller yderst diskriminerende overfor religion og minoritetsgrupper. Dette vurderes af administratorer. Efter første advarsel er modtaget, så kan holdet risikere udelukkelse fra turneringen ved gentagende overtrædelser.
      Se Regel
    • 2.5 ESPORT DANMARK

      2.5.1 Automatisk medlemsskab i Esport Danmark (Gælder kun Esport Danmark ligaer)

      • Ved tilmelding til en af Esport Danmarks turneringer på Esportligaen.dk; samtykker holdet (og de tilhørende spillere) til et inkluderet medlemsskab i Esport Danmark uden merbetaling. Man kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at kontakte forbundet direkte.

        Bemærk: Dette er kun gældende for Esport Danmark Oldboys-Ligaen samt vores “Spil” Danmark-Ligaer.
      Se Regel
    • 2.6 STREAMING

      2.6.1 Streaming af turneringer og/eller aktiviteter

      • Når man deltager i en af Esportligaens turneringer og/eller aktiviteter, så samtykker man samtidig til, at ens hold og/eller spillere potentielt bliver streamet på fx Twitch.

        Bemærk: Se venligst evt. streamingregler for det enkelte spil, da der kan være yderligere elementer at forholde sig til.
      Se Regel
    3. PRÆMIER
    • 3.1 INFO VEDR. KONTANTE PRÆMIER

      3.1.1 Udbetaling af kontante præmier

      • Alle kontante præmier udbetales uden undtagelser til den registrerede organisation.

      3.1.2 Udbetaling uden registreret organisation

      • Såfremt et hold ikke har en offentlig registreret organisation, så kan der gives dispensation vedr. udbetaling til enkeltpersoner.
      Se Regel
    • 3.2 INFO VEDR. FYSISKE PRÆMIER M.M

      3.2.1 Udlevering af fysiske præmier

      • Fysiske præmier udleveres – så vidt det er muligt – på stedet.
        Hvis dette ikke er muligt, så eftersendes de til vinderen.

      3.2.2 Udlevering af fysiske præmier til registreret organisation

      • Fysiske præmier vundet i Esportligaen udleveres uden undtagelser kun til den registrerede organisation.

      3.2.3 Udlevering af fysiske præmier uden registreret organisation

      • Såfremt et hold ikke har en offentlig registreret organisation, så kan der gives dispensation vedr. udlevering til enkeltpersoner.
      Se Regel
    4. KOMMUNIKATION
    • 4.1 VALG AF PRIMÆR KONTAKTPERSON

      4.1.1 Valg af holdadmin

      • Hvert hold er som minimum pålagt at vælge en kontaktperson, som håndterer al kommunikation mellem andre hold og Esportligaen.

      4.1.2 Saglig kommunikation

      • Kommunikation i spillet skal holdes på et sagligt niveau, og det påhviler holdadmins at stå for den generelle kommunikation.
      • Dårlig opførsel, trusler og lignende bliver ikke tolereret og kan medføre sanktioner fra Esportligaen.
      • I tilfælde af, at dette ikke overholdes; bedes den holdansvarlige sende dokumentation til en admin, hvorefter der vil blive foretaget en vurdering.
      Se Regel
    • 4.2 KONTAKT VIA DISCORD

      4.2.1 Liga-discords

      • Al kommunikation mellem holdene bør sker via den pågældende liga-discord.
      • Herinde kan man tagge holdet via fx @HoldA, også modtager holdet en notifikation.
        Bemærk: Dette kræver, at holdet har oprettet en holdrolle via holdbotten på den pågældende Discord.

      Efterskole-Ligaen
      CS / LoL Danmark-Ligaen
      Esport Danmark Oldboys-Ligaen
      Hoveddiscorden (Til cups)
      Kollega-Ligaen
      Ung-Ligaen


      Derudover kan et link til vores Fortnite Discord findes her.

      Se Regel
    • 4.3 KOMMUNIKATION MED MODSTANDERHOLDET

      4.3.1 Kontakt via holdprofil

      • Hvis I har behov for at kommunikere med modstanderholdet inden kampen, så kan I benytte pkt. 4.2, eller kontakte dem via deres holdprofil på esportligaen.dk.
      Se Regel