Om YouSee eSportligaen
YouSee eSportligaen drives af den alm. nyttige forening kaldet; Foreningen bag Esportligaen, hvis medlemmer består af Efterskoleforeningen, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Ungdomsringen.
Sammen har foreningen valgt at organisere en samling af ligaer og cups, for alle som ønsker at dyrke esport med og mod hinanden.
Foreningens ønske er at have et tilbud til alle, uanset niveau, i en række af de mest populære spiltitler i det danske community.
Dette gør vi gennem samarbejde med en lang række partnere, som alle deler vores vision – at esport skal være tilgængeligt for alle.

Underligaer i YouSee eSportligaen
(Se vores målgrupper)
Ligaer
YouSee eSportligaen er opdelt i 7 forskellige ligaer. Det gør vi, fordi vi mener, at det er sjovere at spille mod ligesindede og, at der skal være fair kamp mellem dig og dine modstandere.
YouSee Kollega-Ligaen (for virksomheder).
YouSee DGI-Ligaen (for foreninger, som er medlem af DGI).
YouSee Studie-Ligaen (for uddannelsesinstitutioner, folke-og ungdomsskoler).
YouSee Efterskole-Ligaen (for efterskoler).
YouSee Ung-Ligaen (for fritids-og ungdomssklubber samt ungdomsskoler).
YouSee Esport-Ligaen (for specifikke spiltitler, der ikke ligger under partnerligaer – åben for alle)
Danmarks bedste niveauinddeling i CS:GO
Vi fordeler alle hold på op til tre niveauer; A, B og C med tilhørende underniveauer.
Antallet af underniveauer afhænger af antal hold, der passer til niveauet i den pågældende turnering.
Vi har niveauinddeling i alle vores CS:GO-ligaer, fordi vi mener, at det skal være en fair kamp mellem dig og dine modstandere, så alle dermed får en god oplevelse i vores turneringer.
Når du tilmelder dig en turnering, så opretter vores system automatisk kampe mellem dit hold og andre hold på tilsvarende niveau i den liga, som dit hold har tilmeldt sig.

Niveaufordeling
A – Niveau
B – Niveau
C – Niveau
En sæson i YouSee eSportligaen
En sæson i YouSee eSportligaen løber fra september til juni måned.
I denne periode er det muligt at deltage i ligaturneringer, cups, ladders samt vores LAN & Mesterskaber, der er et stort fysisk event, som afvikles i slutningen af maj.
Cups i YouSee eSportligaen
YouSee eSportligaen afvikler tre cups i Sæson 6. Vores cups er åbne for alle, gratis at deltage i, og bliver afviklet som udgangspunkt afviklet over én dag.
Disse hedder: Jule-, Vinter- og Sommer Cup. Mere information omkring cups; kan findes under punktet “Turneringer” i menuen i venstre side.