Spillerrangsystemet
Når en spiller har tilkoblet de nødvendige forbindelser til enten CS eller League of Legends, så vil systemet automatisk omdanne denne data til en rang i Esportligaens interne rangsystem inden for ca. 1 time. Bronze er det laveste niveau, mens Legendary er det højeste niveau, man kan opnå (se opdelingen nederst på denne side).
Bemærk: Har spilleren ikke en aktiv MM-rang i CS, så er det nødvendigt, at man tager kontakt til en administrator på Discord.
Nødvendige forbindelser:
CS = Steam-login, Tilføjet Steam Match & Auth. token samt tilføjet Esportligaens bot på Steam [en admin skal gøre dette i CS2].
LoL = Tilknyttet sin League of Legends profil (EU West).
Læs her, hvordan spillerniveauet bliver udregnet i CS.
Læs her, hvordan spillerniveauet bliver udregnet i League of Legends.
Holdniveausystemet
Det samlede niveau på et hold beregnes ud fra de fire højeste rangerede aktive spillere på holdet. Dette bliver udregnet ved at plusse spillernes individuelle rang i Esportligaens interne rangsystem sammen, hvorefter dette giver herefter holdets samlede niveau.
Det er muligt at se gennemsnittet af et holds 4 bedste spillere vha. emblemet ud for holdnavnet. Emblemet kører efter samme rangsystem som spillerniveauerne. OBS: Dette gælder kun i CS. I League of Legends kører det via rangemblemer fra League of Legends.
Eksempel. Et holds 4 bedste spillere er Guld 3, Guld 4, Platinum 1 og Platinum 1.
Gennemsnittet af de 4 spillere er Guld 5, og derfor vises Guld 5 emblemet på holdets side.