30. January 2020

For nyligt offentliggjorde Esport Danmark, at de træder ud af YouSee eSportligaen. Dette sker som følge af deres nye strategi, hvor Esport Danmark har et ønske om at være upartiske. Esport Danmark har dog understreget, at de stadig støtter op om ligaen som initiativ.

Får det konsekvenser for ESD-ligaen?

Udtrædelsen får ingen konsekvenser for spillere og hold i Yousee eSportligaen og ESD-Ligaen fortsætter uændret i sæson 3, hvor den selvfølgelig afsluttes med et mesterskab. 

Ambitionerne for YouSee eSportligaen er er ligeledes uændrede. Vi ønsker fortsat at lave esports aktiviteter for alle og vi agter at blive ved med at favne bredden af dansk esport, og vores værdier ligger stadigvæk i fællesskabet, passionen og de gode oplevelser. Vi ønsker også at byde alle de nuværende hold i ESD-ligaen velkommen i sæson 4, hvor eneste forskel vil være et potentielt navneskift på den liga, som de kan træde ind i.

Vi ønsker Esport Danmark held og lykke med deres nye retning.