AlleDGIEfterskoleEsport DanmarkEsport Danmark OldboysKollegaUng

Esport Danmark Pressemeddelse

Pressemeddelelse vedr. indgåelse af partnerskab mellem Esportligaen og Esport Danmark.

Partnerskab med Esport Danmark

Vi, i Esportligaen, er utroligt glade for endelig at kunne afsløre indgåelsen af et partnerskab mellem Esportligaen og Danmarks landsdækkende esportsforbund, Esport Danmark.
Dette betyder dermed, at Esport Danmark tilslutter sig Esportligaens stærke partnerkreds, der består af DGI, Dansk Firmaidræt, Efterskoleforeningen og Ungdomsringen.

Drivkraften bag to ligaer

Esport Danmark vil være med til at drive og styrke både; Oldboys-Ligaen, som er henvendt deltagere i alderen +30 år. Derudover også den åbne, Esport-Ligaen, hvor alle uanset alder og tilhørsforhold har mulighed for at deltage. Dette vil allerede være aktuelt kort efter årsskiftet, når Vinterturneringerne bliver skudt i gang i januar 2024.

Partnerskabet betyder bl.a. også, at Oldboys-Ligaen bliver til Esport Danmark Oldboys-Ligaen. I samme ombæring vil den åbne liga for alle, Esport-Ligaen, blive ændret til Esport Danmark-Ligaen.

Esport Danmark er det landsdækkende forbund, der varetager alle led i esportens fødekæde. Fra bredden og talentudvikling til fremme af esportsudøvere, der dyrker sporten på elitevilkår; og arbejder for at fremme esportens vilkår og skabe sammenhængskraft mellem sportens interessenter. Læs mere omkring, hvad Esport Danmark er for en størrelse.

I Esport Danmark arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for esporten og dens udøvere – uanset køn, alder og niveau. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu bliver en del af Esportligaen, som er en vigtig platform for esporten her i landet” siger direktør i Esport Danmark – Rico Corneliussen og fortsætter:

Med stærke samarbejdspartnere samlet omkring Esportligaen er vi overbeviste om, at vi sammen kan videreudvikle platformen og skabe ordentlige og sammenhængende rammer for gamere rundtomkring i Danmark. Vi ser derfor utrolig meget frem til at være med til at drive Esportligaen, og vi glæder os til at samarbejde med DGI, Efterskoleforeningen, Dansk Firmaidræt og Ungdomsringen.

Jeg er stolt over, at vi kan sige velkommen i klubben til Esport Danmark i Esportligaen. De mange bredde- fællesskaber i esport får nu en endnu stærkere stemme i et ellers udpræget kommercielt esport-landskab. Vores håb er, at spillere, forældre, kolleger, unge og frivillige har endnu større tryghed i, hvor de kan gå hen og få gode esportsoplevelser, sammenhold og fairplay. Målet for foreningen bag ligaen er, at Esport skal være tilgængeligt for alle” siger bestyrelsesformand i Foreningen bag Esportligaen – Merete Spangsberg Nielsen

Tilmeldingsvinduet til næste turnering i Esport Danmark-Ligaen (den åbne liga) og Esport Danmark Oldboys-Ligaen i CS2; åbner d. 1. december.


Læs mere her: