AlleDGIEfterskoleEsport DanmarkEsport Danmark OldboysKollegaUng

ÆNDRINGER TIL TURNERINGER I 2023

Se de nye ændringer, som vil blive aktuelle til vores kommende turneringer!

KOMMENDE ÆNDRINGER

Nedenstående er nogle af de primære ændringer, som vil blive aktuelle til vores turneringer i 2023.

  • Automatisk VETO [CS:GO]
    Det automatiske VETO-system forventes endelig klar til at blive brugt i ligaturneringerne, så det ikke længere er nødvendigt at VETO mod hinanden på Discord.
    Dette vil foregå automatisk på kampsiden ved kamptidspunktet. 



  • Præstationsbaseret rang-boost til holdet efter endt turnering [CS:GO]
    Hvis dit hold f.eks. har haft en meget svær/nem gruppe, så vil holdet blive tildelt minus/plus point som supplement til de pågældende spilleres spillerrang.

    Der bliver tildelt point efter hver kamp til de spillere, der har deltaget på serveren til de enkelte kampe. Man bliver kun tildelt point fra de kampe, som man har været med til, og jo mere overbevisende man vinder kampen (f.eks. 16-2), jo flere point vil man modtage efter endt turnering (og vice versa). Man får/mister ikke rangpoint, hvis en kamp aflyses pga. afbud eller no-shows.

    Udover en rangjustering baseret på holdets præstation, så vil der også blive tilføjet en individuel spillerjustering baseret på, hvordan spilleren præsterer i turneringen.

    Bemærk: Rang-boosten er tilknyttet spilleren, og vil kun påvirke holdets niveau, hvis spilleren er blandt de fire bedste spillere på holdet, da det er sådan, vi almindeligvis udregner niveauet.



  • VETO i slutspillet (Bo3) [CS:GO]
    Den nuværende VETO-rækkefølge i Bo3 som er:
    A-BAN, B-BAN, A-PICK, B-PICK, B-BAN, A-BAN

    Vil blive ændret til:
    A-BAN, B-BAN, A-PICK, B-PICK, A-BAN, B-BAN
    Dermed vil det højest-seedede hold blive holdet til højre (hold B).

    Dette vil give det højest-seedede hold en større fordel ved, at de både kan vælge og banne map til sidst. Dette er bl.a. denne VETO, som anerkendte turneringer såsom BLAST anvender.



  • Justering af grundrangen for spillerniveauer [CS:GO]
    Grundrangen for en urangeret spiller vil blive sænket. Dette vil gøre, at en spiller uden en registreret rang på alm. MM, FaceIt eller Esportal; ikke vil trække et holds niveau lige så højt op.
    Målet med dette er at give tættere kampe for de niveauer, hvor urangerede spillere ofte figurerer. 



  • Yderligere fordeling af grupper (tættere kampe) [CS:GO + LoL]
    Vi vil forsøge at lave færre grupper på samme niveau, så i stedet for, at der fx er Gruppe A og B på A3, så vil der blive lavet et niveau mere (f.eks. A3 og A4). 
    Dette vil medføre, at vi statistisk set kan gøre grupperne endnu tættere niveaumæssigt og dermed forvente endnu tættere kampe i gruppespillet. 



  • Rangliste [CS:GO + LoL]
    Der er kommet en rangliste, som viser rangeringen på samtlige hold i den pågældende liga. Et holds rangering er baseret på holdets præstationer i løbet af vores turneringer.

    Ranglisten må ikke sammenlignes med holdniveau, men udelukkende holdets tildelte point baseret på deres præstationer.
    Ranglisten kan bruges af holdene til at sammenligne ens præstationer med andre hold i en liga og på tværs af ligaer.

    eSportligaen bruger ranglisten til endeligt at invitere tilmeldte hold til Mesterskaberne, som afholdes i maj måned.

    Se alle eSportligaens ranglister HER.
    Se forklaring af ranglisten HER.

Hvornår er næste turnering?

  • Oldboys-, Kollega- og Esport-Ligaen (den åbne) begynder i uge 4.
  • DGI-, Efterskole-, Studie- og Ung-Ligaen begynder i uge 9.

    Tilmeldingen er åben til alle ligaer, så hop ind på turneringer og vælg jeres liga+spil, hvorefter i kan tilmelde jeres hold!


    Vores næste gratis cup i CS:GO og Fortnite løber af stablen søndag d. 26. februar.