CS2
Dota 2
Fortnite
League of Legends
Valorant

6.2 SNYD OG EXPLOITS

6.2.1 Definition af snyd og exploits

  • Følgende former eller tilsvarende underpunkter anses som snyd eller exploits, og er ikke tilladt i Esportligaen.
  • Overtrædes disse kan det medføre hårde straffe for spiller, hold samt evt. organisation.
  • Brug denne skabelon, hvis du ønsker at indsende en klage vedr. en spiller, du mener har snydt.

6.2.1.1 Bomben

  • Definition:
    Ulovlig placering eller håndtering af bomben anses som en exploit. Dette gælder placering af bomben bag ikke-synlige objekter eller en bombe, der kun kan nås ved hjælp af to counter-terrorister. Desarmering af bomben må hverken påbegyndes eller fuldføres, hvis dette sker gennem en væg, eller bomben ikke er direkte synlig for terroristen. Granater og lignende er lovlige påvirkninger af synligheden.

6.2.1.2 Dokumenteret eller ikke-dokumenteret fejl i spillet

Som udgangspunkt vil et bevidst forsøg – vurderet af Esportligaen – på at udnytte en dokumenteret eller ikke-dokumenteret fejl i spillet (såkaldte exploits) medføre en advarsel til den/de involverede spiller(e) samt til holdet som helhed. Ved gentagelse efter en advarsel, vil holdet blive taberdømt på det pågældende map. En tredje overtrædelse medfører diskvalifikation fra turneringen og udelukkelse fra alle Esportligaens aktiviteter i 3 måneder for de spiller(e), der direkte udnyttede fejlen. Yderligere overtrædelser vil medføre henholdsvis 1 års udelukkelse og derefter permanent udelukkelse.

OBS: Ved særligt grove overtrædelser kan første advarsel udelades, og der straffes direkte med map-tab eller diskvalifikation.

Specifikke regler for forskellige exploit-typer:

  • Utility: (granater)
    Reglerne for exploits gælder ikke for almindelig brug af utility (granater som smokes, molotovs mv.). Alle utility lineups er tilladt.
    Granat-boosting (fx kortvarigt at stå på en granat) er som udgangspunkt ikke tilladt. Alle former for one-way utility er tilladt, medmindre andet er specifikt angivet.

    OBS: I Divisionerne under CS Danmark-Ligaen gælder følgende for at overholde Valve’s turneringsregler.
    Konsekvens: Spilleren eller holdet kan taberdømmes mappet, og gentagne overtrædelser kan føre til udelukkelse fra turneringen. Dette er standardpraksis i VRS-turneringer.
    – Almindelig brug af utility (smokes, molotovs, flashs mv.) er fuldt tilladt.
    – Alle utility lineups er tilladt, så længe de ikke udnytter fejl eller bugs i spillet.
    – Granat-boosting (kortvarigt at stå på en granat for at opnå fordel) er som udgangspunkt ikke tilladt.
    – One-way utility (fx smokes eller molotovs, der skjuler modstandere) er tilladt, medmindre andet er specifikt angivet i turneringsreglerne.
    – Lineups, der udnytter fejl eller spilmekanikker til urimelig fordel, betragtes som exploits og er forbudt.

  • Bevægelse – herunder boosting og drops:
    Boosting er som udgangspunkt tilladt, så længe det ikke giver adgang til ulovlige områder, bug-udnyttelse eller et udsyn, hvor modstanderen ikke kan se tilbage. Boosts der giver one-way-vision, eller skydepositioner hvor man ikke selv kan ses/skydes, er ikke tilladt.

    Silent drops (fald uden lyd) betragtes som en del af spillets mekanikker, og er derfor tilladt.

  • Pixel walking:
    Pixel walking er ikke tilladt. Dette dækker over at stå på usynlige eller meget smalle overflader, der ikke er designet som reelle platforme – fx vindueskanter, lamper, skilte eller teksturfejl. Esportligaen tager udgangspunkt i ESL’s løbende liste over kendte pixel walks ved vurdering.

6.2.1.3 Agent/player skins

  • Definition:
    Det er ikke tilladt at anvende agent skins eller player skins. Der må kun anvendes et default skin, da andre skins i visse tilfælde kan give en uhensigtsmæssig fordel til modstanderen.
    • Opdages der, at en/flere spillere benytter sig af agent/player skins, så skal modstanderen gøres opmærksom på dette og påkræves, at de fjerner det i opvarmningen.
    • Opdages det under selve mappet, så skal der skrives “!tech” i chatten, hvorefter de/den pågældende spiller(e) skal forlade serveren og fjerne agent/player skinnet i den efterfølgende runde, hvor spillet er sat på pause. Mappet kan igangsættes ved at begge hold skriver “!unpause”, når der er 5 spillere på serveren fra begge hold, hvoraf alle har default skin på.

      Nægter en/flere spillere at fjerne sit skin efter, at de er blevet gjort opmærksom på det under en “!tech”, så kontaktes en administrator, hvorefter det pågældende hold vil blive taberdømt på den pågældende kampdag/kampserie (fx en Bo2 eller Bo3).
  • Såfremt holdene vælger at fuldføre mappet trods ovenstående regler vedr. brugen af skins, så ses det som en accept af vilkårene fra begge hold. Der kan derfor ikke efterfølgende indberettes en konflikt og mappets resultat er endeligt.
  • Hvis en spiller får gentagende advarsler om ulovligt brug af agent/player skins, så kan det medføre spillerudelukkelse til resten af den pågældende turnering.

6.2.1.4 Scripts samt tredjepartsprogrammer

  • Definition:
    Tredjepartsprogrammer eller scripts, som giver en en eller anden form for fordel i spillet; er ikke tilladt at bruge på noget som helst tidspunkt. Dette gælder kategorier som fx hoppe-, rekyl-, våben-, sigte- samt andre former for scripts eller tredjepartsprogrammer, der ikke er en naturlig del af spillet.

    Som udgangspunkt – er de eneste lovlige script et buy-script, der kan gemme dit ønskede valg af våben og udstyr. Derudover et “jump-throw-script”, som gør det muligt at hoppe samtidig med, at man slipper fx den granat, man har i hænderne.

6.2.1.5 Kills eller andre konsolkommandoer

  • Definition:
    Det er aldrig tilladt at skrive “kill” eller andre former for serverkommandoer, der kan have en påvirkning på selve mappet, og som ikke er relateret til en spillers CFG, spilindstillinger eller lignende. Dette kan medføre, at holdet bliver taberdømt. Som udgangspunkt er dette ikke muligt på serveren.

6.2.2 Pågribelse af snyd

  • Hvis en spiller tages i at snyde eller være medlem af et hold, som snyder i Esportligaens aktiviteter, så vil den/de pågældende spiller(e) som udgangspunkt modtage en straf jf. nedenstående afhængig af de fremlagte beviser og omstændighederne hertil.

    • 6.2.2.1 Definition: Gråt kort = 12 mdrs. karantæne.
    • 6.2.2.2 Definition: Rødt kort = Karantæne tilsvarende længden i den evt. igangværende turnering (uagtet af om regelbruddet er sket i en tidl. turnering) og næste ligaturnering. Hvis den igangværende turnering er en cupturnering, så vil holdet blive taberdømt heri og modtage en karantæne t.o.m. næstkommende ligaturnering for den pågældende liga.
    • 6.2.2.3 Definition: Sort kort = Livstidskarantæne.

GÆLDENDE FOR SPILLERE:

6.2.3 Karantæne hos Valve, FaceIt eller Akros Anti-Cheat

  • Følgende karantæner forbundet til en spillers nuværende og/eller tidligere spilprofiler er ikke tilladt.
  • Overtrædes disse vil det som udgangspunkt resultere i et gråt kort til spilleren jf. regel 6.2.2.1 samt rødt kort til holdets øvrige medlemmer jf. regel 6.2.2.2.
  • Esportligaen har altid ret til at udelukke en spiller og/eller hold, hvis vurderingen er, at fortsat deltagelse er skadeligt for turneringens integritet.

6.2.3.1 Karantæne hos Valve (VAC Ban)

Bemærk: Dette gælder bredderækkerne på tværs af de alm. ligaer, og ikke “Divisionerne” i CS Danmark-Ligaen. Dette afsnit er udpenslet under nedenstående.

  • En spiller kan ikke deltage i Esportligaens turneringsaktiviteter, hvis personen har en konto med et VAC Ban.
  • Det er tilladt at deltage på trods af ovenstående, hvis personen kun har ét VAC Ban, som minimum er 365 dage gammelt.
  • Har man to eller flere VAC Bans på nuværende og/eller tidligere kontier, så kræver det, at seneste VAC Ban er minimum 730 dage gammelt.

For at deltage i Divisionerne under CS Danmark-Ligaen må en spiller ikke have en aktiv VAC-ban yngre end 5 år. Spillere, der har modtaget en VAC-ban efter deres første Valve-turnering, er permanent udelukket fra alle fremtidige Divisionerne-turneringer. Forsøg på ban-omgåelse, såsom oprettelse af ny konto, håndhæves strengt og kan medføre permanent sletning af kontoen og forlængelse af den oprindelige ban. Hvis en spiller forsøger at deltage trods dette, kan holdet taberdømmes på mappet, og spilleren kan udelukkes fra resten af turneringen.

6.2.3.2 Karantæne hos FaceIt (FaceIt Ban)

Bemærk: Dette gælder bredderækkerne på tværs af de alm. ligaer, og ikke “Divisionerne” i CS Danmark-Ligaen. Dette afsnit er udpenslet under nedenstående.

  • En spiller kan ikke deltage i Esportligaens turneringsaktiviteter, hvis personen har en FaceIt konto med et Cheating Ban [det er kun kategorien “cheating”, der gælder i denne ombæring].
  • Det er tilladt at deltage på trods af ovenstående, hvis personen kun har ét FaceIt Cheating Ban, som minimum er 365 dage gammelt.
  • Har man to eller flere FaceIt Cheating Bans på nuværende og/eller tidligere kontier, så kræver det, at seneste FaceIt Cheating Ban er minimum 730 dage gammelt.

For at deltage i Divisionerne under CS Danmark-Ligaen må en spiller ikke have en aktiv FaceIt-cheating‑ban yngre end 2 år. Spillere med en aktiv FaceIt-cheating‑ban, der er 2 år eller ældre, er ikke automatisk diskvalificerede fra Valve-sanktionerede turneringer (VRS-point), men Valve forbeholder sig retten til at udelukke enhver spiller efter eget skøn. Forsøg på ban-omgåelse, såsom oprettelse af ny konto, håndhæves strengt og kan medføre permanent sletning af kontoen og forlængelse af den oprindelige ban. Hvis en spiller forsøger at deltage trods dette, kan holdet taberdømmes på mappet, og spilleren kan udelukkes fra resten af turneringen.

6.2.3.3 Karantæne hos Akros (Akros Cheating Ban)

Bemærk: Dette gælder bredderækkerne på tværs af de alm. ligaer, og ikke “Divisionerne” i CS Danmark-Ligaen. Dette afsnit er udpenslet under nedenstående.

  • En spiller kan ikke deltage i Esportligaens turneringsaktiviteter, hvis personen har en Steam konto med et Akros Cheating Ban.
  • Det er tilladt at deltage på trods af ovenstående, hvis personen kun har ét Akros Cheating Ban, som minimum er 365 dage gammelt.
  • Har man to eller flere Akros Cheating Bans på nuværende og/eller tidligere kontier, så kræver det, at seneste Akros Cheating Ban er minimum 730 dage gammelt.

For at deltage i Divisionerne under CS Danmark-Ligaen må en spiller ikke have en aktiv Akros-cheating‑ban yngre end 2 år. Spillere med en aktiv Akros-cheating‑ban, der er 2 år eller ældre, er ikke automatisk diskvalificerede fra Valve-sanktionerede turneringer (VRS-point), men Valve forbeholder sig retten til at udelukke enhver spiller efter eget skøn. Forsøg på ban-omgåelse, såsom oprettelse af ny konto, håndhæves strengt og kan medføre permanent sletning af kontoen og forlængelse af den oprindelige ban. Hvis en spiller forsøger at deltage trods dette, kan holdet taberdømmes på mappet, og spilleren kan udelukkes fra resten af turneringen.

GÆLDENDE FOR HOLD:

6.2.4 Modtagelse af gråt kort

  • Hvis en spiller modtager et gråt kort, kan spillerens hold risikere at blive tildelt et rødt kort.

6.2.5 Gentagende snyd

  • Hvis 2 spillere i løbet af en sæson; bliver taget i at snyde, og de spillere er tilknyttet samme hold, så udelukkes holdet fra den igangværende sæson samt den næste sæson.

GÆLDENDE FOR ORGANISATIONER:

6.2.6 Flere hold med tilfælde af snyd

  • Hvis en organisation i en pågældende sæson har to eller flere hold – også på tværs af ligaerne – der udelukkes pga. snyd, så udelukkes hele organisationen i resten af den pågældende sæson og den efterfølgende sæson.

6.2.7 Udelukkelse af organisation

  • Hvis en organisation, på et hvilket som helst tidspunkt, får karantæne døbt et tredje hold pga. snyd, så udelukkes organisationen på livstid.
Tilbage til alle regler