AlleDGIEfterskoleEsport DanmarkEsport Danmark OldboysKollegaUng

Nye tilføjelser til hjemmesiden!

Se nogle af de seneste tilføjelser til hjemmesiden såsom mapstatistik, iFrame, selvhjælp og en masse andet, der øger funktionaliteten på siden!

Nyt på siden!

Os i YouSee eSportligaen forsøger løbende at tilføje nye funktioner og tiltag til hjemmesiden, som kan give jer en endnu bedre oplevelse.
I denne nyhed vil vi gerne fortælle jer lidt omkring de seneste tilføjelser, der har fundet sin vej ind på siden.

Holdstatistik [CS:GO]

Hvis man går ind på en holdside – uanset om det er dit eget hold eller modstanderens – så er der en masse information at hente ift. deres VETO!

  • Hvilket map er deres favorit?
  • Hvilket map har de lavest winrate på?
  • Hvilke maps bør vi presse dem ud på?

Bemærk: Det ligger under afsnittet “stats” og er synligt for alle.
De indhentede statistikker er kun fra perioden, hvor der har været automatisk VETO på hjemmesiden (på nær winrate).


Vi arbejder dog på at få en masse mere statistik ind på siden! I den anledning leder vi efter alt det input, som vi kan få fingrene i.
Udfyld derfor meget gerne det korte spørgeskema nedenfor, hvis du har nogen gode idéer til nye spiller- og/eller holdstatikker til siden!


Selvhjælp ift. genstart af server [CS:GO]

Nåede jeres modstander ikke ind på serveren? Tjekkede de ind for sent? Nåede deres stand-in ikke at blive godkendt?

Uanset hvad årsagen er, så er det muligt for en holdrepræsentant (Holdkaptajn, træner, holdleder el.lign.) at anmode om en genstart af kampen via knappen “selvhjælp”.
Herefter skal modstander genindlæse siden, og herefter vil det være muligt at acceptere/afvise denne anmodning.

Bemærk: Det kræver begge holds accept, og det er kun muligt at lave en anmodning pr. hold.

Diverse tilføjelser [Generelt]

  • Har du anmodet om ændring af et kamptidspunkt på hjemmesiden, men har nu fortrudt eller ønsker at ændre det efterfølgende? Så er det nu muligt at slette sin anmodning.

  • Har man en organisation på hjemmesiden med x antal hold under, så er det muligt at sætte sine sociale links (fx Facebook, hjemmeside m.v.) på organisationen, hvorefter det bliver videreført ud på holdene automatisk. Bemærk: Man kan også ændre det efterfølgende kun for ét hold, hvis de har andre unikke sider.

  • Hvis et hold bliver tilføjet til en organisation, så bliver organisationsejeren automatisk holdadmin for det pågældende hold. Det vil fx gøre det muligt for organisationsejeren at tilmelde dem til turneringer eller lave andre praktiske ændringer for holdet.

  • Hvis man har sin egen hjemmeside eller lignende, hvor man ønsker at vise sin gruppestilling, så er det muligt at kopiere denne funktion via den røde knap i højre side.
    Herefter kan det indsættes på egen hjemmeside via en html-blok. Denne knap kan findes ved at trykke ind på sit hold > Trykke på “overblik” fanen, hvorefter man ruller ned til gruppestillingen.

Diverse tilføjelser [CS:GO]

  • Server IP’en er nu også synlig, mens kampen er i gang, så det er nemmere for en evt. stand-in at tilslutte sig serveren i halvlegen eller mellem maps.

  • Under dit holds indstillinger, så er der en blok, der hedder “spilpræferencer”. Her kan man indstille den automatiske VETO på forhånd, så den banner/picker efter din prioriteringsliste. Det vil sige, at hvis man misser et/flere picks eller bans, så vælger systemet automatisk ud fra denne liste. Dette er naturligvis kun synligt for holdets holdrepræsentanter og ikke modstandere m.v.