CS2
Fortnite
League of Legends

NY LIGASIDE

Velkommen til vores nye ligaside i YouSee eSportligaen!
Læs mere vedr. de nye funktioner og ændringer nedenfor.

Kære alle,

Velkommen til YouSee eSportligaens nye ligaside. Meget har forandret sig siden foråret, og vi er spændte på at præsentere jer for vores nye side!

Indholdsliste for artiklen:

  • Hvorfor et nyt site?
  • Tilmelding til Sæson 6
  • Oprettelsen af ny profil
  • Hjælp os med at teste kampsystemet
  • Ændringer i CS:GO
  • Ændringer/Kommende funktioner i LoL & Fortnite

Hvorfor et nyt site?

For knap to år siden tog, Foreningen Bag Esportligaen, en principiel beslutning om at skifte væk fra vores daværende ligasystem. Vi har siden hen ledt med lys og lygte efter en samarbejdspartner, der ville være med på vores rejse, og ville kunne indfri ønskerne om en mere strømlinet oplevelse. På den måde, kan vi tilføje funktioner, der ville skabe mere værdi for spillerne, trænerne og andre involverede parter i YouSee eSportligaen.

Vi har derfor glædet os enormt meget til at præsentere jer for vores nye hjemmeside og tilhørende ligasystem, som vi har knoklet løs på de sidste 6 måneder op til sæsonstart! Der er kommet en masse nye funktioner og ændringer, som forhåbentlig vil give jer en endnu bedre oplevelse. Vi vil løbende opdatere siden, og tilføje flere spændende ting undervejs, men tøv endelig ikke med at henvende jer med feedback og forslag til nye tiltag.

Indberet bugs på siden her
Kom med forslag til siden her

Tilmeldingen til Sæson 6

Tilmeldingen til alle turneringer i efteråret åbner mandag d. 5. september.
Prisen for en enkelt turnering er den samme som i sidste sæson (495 kr.).

Oprettelsen af ny profil

Da vi har bygget en helt ny ligaside fra bunden; så har det desværre betydet, at vi ikke kunne overføre de eksisterende profiler fra vores gamle system. De primære årsager ligger i, at relationsdelen med eksisterende kampe, hold og organisationer, er indviklet at overføre, da det vil køre via en ny ligamotor.

Dertil er det faktisk er tidsbesparende blot at oprette en ny bruger, da overflytningen af en konti (sikkerhedsmæssige årsager) kræver, at man først skal logge ind på den nye side, bekræfte profilen på e-mail og dernæst oprette en ny adgangskode.

Oprettelsen af en ny profil tager kun 1 minut, og som noget nyt, så kan man oprette organisation og hold efter, at man har lavet sin profil. Man kan også tilknytte et hold til en organisation senere.

En spillerprofil har nu derfor adgang til at oprette både hold og/eller organisationer hele tiden.

(Artiklen fortsætter under billedet..)

Billede af VETO-processen i CS:GO.
Billede af VETO-processen til en CS:GO kamp.

Hjælp os med at teste kampsystemet i CS:GO

I løbet af de næste 14 dage vil vi åbne vores kampsystem op, så jeres hold kan udfordre hinanden indbyrdes. Start med at aftale kampe med hold I kender, arrangere kampene og spil. I må meget gerne udfordre hinanden så meget som muligt (spille kampe) og komme med feedback, bugs og forslag, så vi kan få systemet testet af inden sæsonstart.


Ændringer i CS:GO

Automatiske CS:GO-servere og integreret VETO

En af de helt store tilføjelser til Sæson 6 bliver, at det ikke længere er påkrævet for holdene at have en server til rådighed.

Alle CS:GO kampe i YouSee eSportligaen vil blive afviklet på ligaens officielle servere, som holdene automatisk får adgang til via kampsiden, når resultatet af kampens VETO er afgjort. 

VETO bliver til Sæson 6 nemlig også en integreret del af ligasiden. Dvs. man skal ikke længere VETO over Discord eller SMS.

Efter kampen vil kampens resultat automatisk blive overført til eSportligaens ligaside. Her arbejder vi på at kunne hive så meget statistik ud som muligt, så man kan evaluere løbende, se fremskridt, analysere modstanderen og mange andre interessante ting, som vil blive muligt via statistik over afviklede kampe i YouSee eSportligaen.

Optimeret niveausystem og automatisk niveauinddeling i CS:GO

For at sikre endnu bedre kampe for alle hold, så vil pokal- og bredderækken blive sammensmeltet til én række. Årsagen til dette er bl.a., at vi ser mange hold i Bredderækken, der burde spille i Pokalrækken og vice versa. En samlet række gør kommunikationen nemmere, og kan samtidig skabe tættere kampe på tværs af niveauerne.

En anden tilføjelse til den nye sæson i henhold til angivelse af niveau i CS:GO er, at spillernes individuelle rangering fremover vil blive indhentet automatisk via systemet. Før at en spiller kan spille for et hold, så er det påkrævet, at man logger ind med sit Steam-ID og følger den tilhørende guide. Denne giver os adgang til at indhente niveaudata automatisk.

Sidst men ikke mindst, så har vi optimeret pointfordelingen af de forskellige rang og niveauer i alm. MM i CS:GO og FaceIt.

Dette gælder både, hvordan spilleren og holdets niveau vurderes, men også at spillere over FaceIt lvl. 10; får sat deres niveau ud fra deres reelle ELO, og ikke længere “bare” lvl. 10.

Ændringer/Kommende funktioner i LoL & Fortnite

League of Legends

For at sikre endnu bedre kampe for alle hold, så vil pokal- og bredderækken blive sammensmeltet til én række. Årsagen til dette er bl.a., at vi ser mange hold i Bredderækken, der burde spille i Pokalrækken og vice versa. En samlet række gør kommunikationen nemmere, og kan samtidig skabe tættere kampe på tværs af niveauerne.

Vi arbejder på at få Riot Games’ League of Legends klient integreret på vores ligaside, så spillerne vil have mulighed for at logge direkte ind på deres LoL-konti og forbinde den til deres profil på eSportligaens hjemmeside.

Dette vil – som udgangspunkt – gøre det muligt for os at indhente spillerens rang, som derved gør, at vi automatisk kan angive spilleren og holdets niveau.

Her er målsætningen, at vi også kan hive andet relevant spillerinformation ud som holdene kan bruge til forberedelse i kampene. Dette kan fx være mest valgte champion, rolle, kamphistorik og andet statistik.

Vi er i også gang med at undersøge mulighederne for, hvorvidt vi – ligesom i CS:GO – kan lave en automatisk generering af kampe til League of Legends.

Formålet med dette er, at spillerne slipper for den manuelle proces med at oprette og tilslutte sig hinandens “Custom Games”, men at det i stedet vil køre via kampsiden. Det essentielle her er, at vi automatisk vil få kampens resultat tilbageført på eSportligaens ligaside, og dermed hive yderligere kampstatistik ud, der kan give adgang til mere indsigt i kampens forløb.

Fortnite

Vi kommer til at fortsætte med det samme format, som vi kørte med i sidste sæson i Fortnite. Dette var Arena Duo med et samlet gruppespil, hvor alle holdene deltager. I slutspillet bliver holdene automatisk niveauinddelt i et A og B slutspil ud fra indsamlede point i gruppespillet.

Inden opstarten af Sæson 6 i Fortnite; er det dog muligt at deltage i et Fortnite: Feeback møde, som vil finde sted onsdag d. 24. august, kl. 20:00 – 21:30.

Her vil det være muligt at komme med ris/ros og indgå i en dialog omkring sidste samt den kommende sæson.

Vi håber, at i har lyst til at deltage, så vi sammen kan evaluere på Fortnite og finde måder, hvorpå vi kan gøre det endnu federe for alle deltagere.

For at høre mere; bedes i kontakte Mikkel Kyed fra DGI her.