CS:GO turnering ved Odincon

1. November 2019

Kunne du tænke dig at dele scene med de store ESL-hold, ved et af Danmarks absolut største esportsevents i år? Det får du mulighed for nu, da vi åbner op for en eksklusiv turnering, hvor finalen afvikles med manér.

D. 6-8. december finder ESL Pro league finalerne og Odincon sted i Odense. I den forbindelse afvikler vi en CS:GO turnering, hvor finalisterne skal dyste på den store ESL Pro League scene i Sparekassen Fyn Arena. De indledende runder vil foregå online d. 16-17. november, semifinalerne i vores stand på Odincon, og finalen på den store scene foran tusindvis af mennesker, både online og i salen.

Der er plads til 128 hold i turneringen, og alle er velkomne. Derfor er det vigtigt at tilmelde sig hurtigt, hvis man vil sikre muligheden for at spille med ved Odincon.

Som noget helt ekstraordinært, så vil de 100 første deltagere i turneringen modtage billetter til Expo området ved Odincon 2019.

Turneringsformat:

Dato for online kvalifikation: Lørdag d. 16. og søndag d. 17. november**
Dato for Semifinaler: Lørdag d. 7. December til Odincon*
Dato for finale: Søndag d. 8. december til odincon*
Antal hold: 128

Turneringsformat:
Kvalifikation og semifinaler – BO3
Finale – BO1

Turnerings struktur: Single Elimination

Ved turneringen gælder også et særligt regelsæt – læs det her.

*Semifinaler og finale tidspunkt er ikke 100% fastlast, da vi venter på afklaring om scenetid.
**Afhængigt af antallet af deltagende hold, så kan turneringen evt. strække sig til søndag

HVORDAN TILMELDER JEG MIG?

Deadline for tilmelding er torsdag d. 14. november.
Tilmeld jeres hold via vores hjemmeside her: Har man allerede en organisation i ligaen, så kan man bruge med fordel bruge denne.

Krav for tilmelding
– Turnering er åben for alle slags hold
– Alle spillere skal have en gyldig spillerlicens
– Holdlicensen er GRATIS.
– Holdene skal kunne spille semi- og finale ved Odincon
– Spillere skal være minimum 12 år

Guide for tilmelding:
1. Opret et NYT hold (også selvom man allerde har et)
2. Betal evt. spillerlicenser hvis I er et nyt hold.
3. Tryk på “rediger hold”. Tilmeld det “Odincon turneringen” – find det under “esport-ligaen”.
4. Send en mail til info@esportligaen.dk og vi opdaterer jeres gratis holdlicens.
5. Afvent ok fra esportligaen og klik derefter på “AFSLUT TILMELDING”.

Husk ! Hvis du allerede har en spillerlicens, så behøver du ikke betale for en ny. Husk også at læse de særlige regler for turneringen.