Pokalrækkens vindere i Efterårsturneringen

17. December 2021

Efterårsturneringen er ovre, og i denne artikel giver vi dig et overblik over hvilke hold i pokalrækken, som vandt deres slutspilsfinale.

DGI-Ligaen

CS:GO

Vinderen af pokalrækkens CS:GO turnering i DGI-Ligaen blev Esport Harte Epsilon. Modstanderen var Karlslunde Esport som tager en flot 2. plads. Kampen gik i tre maps, og begge hold gav den alt hvad de havde.

League of Legends

I DGI-Ligaens League of Legends finale var det Copenhagen Esport Main som stod overfor Lyft FC. De to hold havde kæmpet sig vej til finalen efter et langt gruppespil og nogle hårde semifinaler. Kampen endte efter to maps til Copenhagen Esport Mains fordel, og de kan nu kalde sig vindere af DGI-Ligaens efterårsturnering i League of Legends. Vi ser frem til a t følge begge hold i resten af sæsonen.

Fortnite

EE- Sea Dogs fra Egedal Esport tog sejren i DGI-Ligaens Efterårsturnering i Fortnite. Denne sejr kom efter 6 uger med kampdage, hvor hold kunne samle point ind. Vi siger også tillykke til Faaborg Esport Controllers og Stidsholt Fortnite #1 som ligger hhv. nr. 2 og 3.

HK Kollega-Ligaen

CS:GO

I HK Kollega-Ligaen blev det personalet fra Rydhave Slots Efterskole som tog sejren i Pokalrækkens CS:GO finale. Holdet har haft rigtig gode resultater i hele turneringen, og sejren er velfortjent. På 2. pladsen finder vi Dagrofa Foodservice DGFS, som også har klaret det flot igennem turneringen. Vi er spændte på at se hvordan Rydhave personalet klarer sig igennem resten af sæsonen, for de har i den grad vist, at de har hvad der skal til for at gå hele vejen.

HK Studie-Ligaen

CS:GO

Ampler.io, som er tidligere kendt som Aalborg Universitet, har domineret HK Studie-Ligaen de seneste par med to vunde Ligamesterskaber og et lang række flotte resultater. Det samme har været tilfældet i Efterårsturneringen, hvor de sluttede af med at vinde finalen i pokalrækken over KBH SYD ESPORT.

Om sejren udtaler Andreas Borg fra Ampler.io: “Denne finale mod KBH var en af de vildeste kampe jeg har spillet i mange år. Vores comeback på Dust2 var over al forventet, hvilket er klart når man er bagud 3-15. Den “vi giver aldrig op” mentalitet vi har på holdet var intet mindre end fantastisk. Kæmpe cadeau til KBH som virkelig har hævet niveauet denne sæson, vi ser frem til de kommende turneringer. Tusind tak til Ampler.io og RTX A/S for at støtte vores passion for det her. Finaler som denne er grunden til at vi dyrker eSport.”

League of Legends

Når det kommer til League of Legends har SDU GAMING – Hold ud styr på sagerne. Dette viste de, da de vandt pokalrække finalen i HK Studiel-Ligaen over KMG Oracle. Begge hold har klaret det godt igennem turneringen, men på dagen var det altså SDU som var bedst og kunne hive sejren hjem.

Esport-Ligaen

CS:GO

I Esport-Ligaens CS:GO pokalfinale så vi et nyt hold i ligaen stige til tops. Wiping is progress stod overfor Tølløse Tigers Academy og kampen gik to maps til WIP’s fordel. Både på Inferno og Dust2 var WIP stærkest, hvilket giver dem vigtige point i rejsen mod Mesterskaberne til foråret. En imponerende sejr fra et helt nyt hold, som vi ser frem til at følge i resten af turneringen.

Efterskole-Ligaen

CS:GO

CS:GO turneringen i Efterskole-Ligaens pokalrække blev et internt opgør. Begge finalister kom nemlig fra Ølgod Efterskole. Her er tale om holdene Ølgod Efterskole #1 og Ølgod Efterskole #2. Som tallene i holdnavnene antyder, så blev det #1 som vandt og #2 som tog andenpladsen. Kamp var overstået efter to maps, så #1 fik virkelig sat sig på kampen.

League of Legends

Efterskolernes League of Legends finale stod mellem NFE Peters Pedaler og Ølgod Main. Kampen gik ud i tre maps, hvor det i sidste ende var NFE der kunne kalde sig vindere af Efterårsturneringen. Begge hold gavc en flot præstation, og vi glæder os til at følge dem i resten af sæsonen.

Old Boys-Ligaen

CS:GO

Old Boys CS:GO er altid spændende, og i YouSee eSportligaen har vi nogle rigtig gode hold. I pokalrækkens finale stod Ambush overfor !Banden. Begge hold har været med i ligaen i flere sæsonener, og Ambush kom endda til semifinalen ved DM for amatører i Sæson 4. I finalen så vi, at de skills som førte Ambush så langt i forrige sæson bestemt ikke er blevet sløve siden da. De tog sejren på to maps og vandt kampen.

Ung-Ligaen

CS:GO

I Esport-Ligaens pokalrække finale blev vinderen et hold, som også spillede med i sidste sæson. Navnet er Alpha, og de vandt CS:GO finalen i Esport-Ligaen over Falster Esport Ung. Kampen gik i tre maps hvor begge hold gav den alt hvad de havde. I sidste var det Alpha som var bedst på dagen og kunne hive sejren hjem. Om sejren udtaler coach Christian Rikhof:

“Det var en mega god finale. Det var en kamp som kunne havde gået begge veje, og vi vinder faktisk hinandens mappick og skal ud på decideren. Mine drenge gik lidt slukøret ind på Overpass, da de lige havde fået tæsk på Inferno som var deres eget pick. Vi føler dog, at vi læser modstanderen godt på Overpass, og vinder mappet med en overbevisende T-side. Stor respekt til Falster Esport og tusinde tak for en god kamp. Det er en sejr vi er stolte over, og det er takket været jer”