Velkommen til sæson 3

2. September 2019

YouSee eSportligaen er tilbage, og sæson 3 er pakket med spændende nyheder. Hen over sommeren har vi arbejdet på en masse tiltag, som vores medlemmer vil få glæde af i den nye sæson. Der er f.eks. tale om opgraderinger på liga-motoren, forbedrede forhold for holdledere, samt mere optimale måder at niveauinddele spillere.

Vi vil også meget gerne præsentere de spil, som YouSee eSportligaen tilbyder vores medlemmer at dyste i. Ligesom i forrige sæson, er der tale om CS:GO, League of Legends og Fortnite. I den nærmeste fremtid vil der derudover blive annonceret en række nye spil og turneringer, som det vil være muligt at tilmelde sig i den kommende sæson.

I sommerperioden har vi fået et nyt website, hvilket betyder en helt ny proces for tilmelding. Visse aspekter af tilmeldingen er stadig i en form for beta-fase, så skulle du støde på et problem eller bug, så må du meget gerne kontakte os på support@esportligaen.dk – så får vi det løst.

Og sidst men ikke mindst, så er Efterskoleforeningen blevet medlem af foreningen bag eSportligaen, hvilket betyder at Efterskolerne får deres egen liga i CS:GO og LOL.

Datoer for sæson 3 og tilmelding

Her er de datoer du skal holde øje med:

  • Tilmeldingen åbner mandag d. 2 september – tilmeld dig her.
  • Tilmeldingen til første grupperunde lukker søndag d. 13 oktober
  • Grupperunde 1: Uge 43-45
  • Grupperunde 2: Uge 47-49
  • Grupperunde 3: Uge 4-6
  • Grupperunde 4: Uge 9-12
  • Grupperunde 5: Uge 13-16*

*Uge 15 er påskeferie

Spil i de respektive ligaer – Nye og gamle

I år udvides eSportligaen med 4 nye titler. Disse vil blive annonceret i løbet af september måned. Indtil kan vi fortælle at både CS:GO, LOL og Fortnite er tilbage i Sæson 3.

  • Counter Strike: Global Offensive
  • League of Legends
  • Fortnite
  • Ny titel – annonceres i uge 37
  • Ny titel – annonceres i uge 37
  • Ny titel – annonceres i uge 38
  • Ny titel – annonceres i uge 38

Opgraderinger til ligamotoeren.

Vi er stadig igang med at optimere ligamotoren og til sæson 3 kommer der også flere nye features der skal være med til at lette holdadministrationen og kampoplevelser. Vi forventer at alle optimeringer og tiltag er implementeret inden uge 43 og hvis I oplever nogle fejl, så må I meget gerne skrive til os på support@esportligaen.dk.

  1. Optimeret niveau inddeling i bredderækken. I sæson 3 har vi forsøgt at gøre niveauet endnu mere lige, og endnu mere nemt for nye spillere at begynde i ligaen. Vi har derfor oprettet tre underniveauer i bredderækken: Et B-NIVEAU, et C-NIVEAU og et BEGYNDER NIVEAU. Det har vi gjort for at sikre flere jævnbyrdige kampe. (Er implementeret)
  2. Holdleder og ejer kan nu oprette profiler, og indtaste spil ID på vegne af spillerne. Spillerne skal dog stadig godkende invitationen til holdet.
  3. Spillere kan nu søge om optagelse på et hold igennem deres profil. (Er implementeret)
  4. Det bliver nu muligt at lukke sin hold tilmelding med 5 spillere, også selvom man har andre spillere der f.eks. ikke har betalt.
  5. Mulighed for at flytte nemmere rundt på sine spillere imellem holdene.
  6. Spil ID historik: Alle indtastede Spil ID’s gemmes nu under spilprofilen.
  7. Tjek ind system til afvikling af kampe.
  8. Automatiseret system hvor holdene kan foreslå nye kampdatoer.
  9. Opdatering af ‘no show’-funktionen, så den nu arbejder sammen med ranglisten.
  10. Awards, badges for forskellige milestones. F.eks. Danmarksmester, 10 vundne kampe, 10 spillede kampe etc.

    …og mange flere ting, som vi vil annoncere i den nærmeste fremtid.

Vigtige regelændringer til sæson 3

I bund og grund er reglerne til de respektive spil de samme i sæson 3. Dog er der et par nye tilføjelser – her er de vigtigste:

  • Alle spillere i pokalrækkerne SKAL have Spil ID indtastet (F.eks. steam).
  • No shows i pokalrækkerne straffes med fratrækning af rangliste point.
  • Pokalrækkehold der frivilligt trækker sig fra en kamp i grupperunde 4 eller 5 vil blive straffet med fratrækning af rangliste point.
  • Alle hold skal igennem liga systemet “tjekke ind” minium 4 timer før kampstart ellers modtager man et default loss. Denne implementering er lavet for at sikre, at fremmødte hold ikke sidder forgæves og venter på hold der ikke dukker op.