Hearthstone i Sæson 5

5. October 2021

YouSee eSportligaen er meget mere end CS:GO, LoL og Fortnite. Selvom vi hvert år afvikler turneringer i nogle af tidens allerstørste spiltitler, så hjælper vi også nogle af de mindre spilcommunities, som eksisterer her i landet. Det kan f.eks. være fighting-communitiet med Tekken, eller det danske Hearthstone-community.

DM i Hearthstone

Og netop Hearthstone er tilbage på plakaten for Sæson 5 med opdaterede spilledage og praktiske informationer. Danmarksmesterskabet består af 4 kvalifikationsturneringer, hvori de deltagende spillere skal kæmpe om point. Når kvalifikationen er overstået går de bedste spillere videre til et slutspil, hvor Danmarksmesteren i Hearthstone skal findes.

I Sæson 5 skifter vi match format fra Last Hero Standing til Conquest grundet efterspørgsel. Med 10.000 kroner i præmiepulje er der lagt op til både spænding og hygge, når det danske community samles og dyster mod hinanden.

Med på tredje sæson

Hearthstone har været en del af Esportligaen siden Sæson 3, og dette markerer hermed det tredje Danmarksmesterskab. Undervejs har vi set to store spillere løbe med titlen som Danmarksmester. Første mesterskab blev vundet af FreddyB, og sidste års mesterskab landede hos Furyhunter.

Læs også: Interview med Furyhunter

Alle kan være med – og vi mangler dig!

DM i Hearthstone er åben for alle. Selvom vi leder efter Danmarks bedste spiller, er turneringen i lige så høj grad en fejring af det danske Hearthstone community, og en måde at være social og kompetitiv på med ligesindede. Faktisk søger vi lige nu personer, som gerne vil være en del af vores casterteam. Er du interesseret i dette, så tag kontakt til os på heroesofthehearth@gmail.com el. 71 20 01 21.