Gratis CS:GO sommer cup

3. June 2021

OPDATERING: Nu er Fortnite Battle Royale tilføjet til Sommer Cuppen!

Så er sommeren snart over os, og det er blevet tid til den sidste aktivitet i Sæson 4 – vores CS:GO Sommer Cup! Der er tale om en GRATIS CS:GO turnering og en GRATIS Fortnite Battle Royale Duo turnering, som er åbent for alle hold – dvs. alle kan være med!

Begge turneringer finder sted søndag d. 20. juni, og kommer til at forløbe som en endags-turnering. Gruppespil i CS:GO turneringen kl 10:00 (grupper på 4 hold) og finaler kl 14:00. CS:GO gruppespillet er bo1, finalen er bo3. Tjek-in skal ske på Discord senest 30 minutter før kampstart.

Fortnite Battle Royale Duo turnering starter også kl 10:00 samme dag, med tjek-in kl 09:30. Der er plads til maks 40 hold, så tilmelding er først-til-mølle. Der spilles 4 runder + en bonus finale runde. Der sendes pokaler til placeringer 1, 2 og 3.

Tilmelding

Tilmelding til Sommer Cup er åben allerede nu, og man kan melde sit hold til på dette link. Deadline for tilmelding er d. 17. juni – så husk at få det gjort!

Præmier

Der sendes en pokal ud til alle vindere af A-slutspils finaler på alle niveauer.

Du kan finde mere information om turneringen lige her. Du kan også skrive til community manager Daniel på Discord.