Gør dig klar til GAMING FOR LIVET

2. September 2021

Sidste år startede vi GAMING FOR LIVET sammen med Kræftens Bekæmpelse, som er en CS:GO velgørenhedsturnering. Idéen bag var at give det danske gaming community mulighed for at spille CS:GO, og samtidig støtte en god sag.

Dette initiativ var der stor opbakning til, og i år vender GAMING FOR LIVET tilbage. Målet er det samme, og vi håber på at se mange hold deltage i turneringen.

GAMING FOR LIVET afvikles i samarbejde mellem YouSee eSportligaen og Kræftens Bekæmpelse.
GAMING FOR EN GOD SAG

I dag får 450 børn og unge i Danmark hvert år kræft. Takket være forskning overlever 8 ud af 10 af børnene, men desværre oplever over halvdelen senfølger efter sygdommen. Samtidig lever 24.000 børn i en familie, hvor deres far eller mor har kræft. Så der er fortsat brug for forskning på børnekræftområdet og for hjælp og støtte til børnene og familierne.

I GAMING FOR LIVET støtter man kampen mod kræft ved at spille CS:GO og have det sjovt. For hver vunden runde et hold opnår i deres kampe, forpligter holdet sig til en donation på 20 kr – dog kan man maks forpligte sig til 1280 kroner. Alle donationer går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børnekræft igennem ‘Kræft er ikke for børn’. Der vil igennem turneringen være præmier, som de deltagende hold kan vinde ved lodtrækning. Se mere om præmierne.

Det hele finder sted i uge 38 (gruppespil) og 39 (finaler), og alle kampe afvikles som BO1. Der er fire forskellige turneringer man kan tilmelde sig:

Kollega-turnering – Onsdag kl 20:00
Åben turnering – Torsdag 20:00
DGI-turnering – Lørdag kl 10:00
Old Boys-turnering – Søndag kl 20:00

Tilmelding

Tilmelding er åben nu, og du kan tilmelde dig på følgende link. Deadline for tilmelding er d. 17. september. Klik her for at læse mere om GAMING FOR LIVET.

Alle hold i turneringen inddeles i grupper, som er niveauinddelt. Sådan sikrer vi den bedst mulige spiloplevelse. Jo flere hold som tilmelder sig, desto mere præcis niveauinddeling.

Har du spørgsmål eller lign, så kontakt os på info@esportligaen.dk, Discord eller tlf 9395 1337.