CS2
Fortnite
League of Legends

KAMPPROGRAM | VINTERCUP

Se grupper, kampdatoer og andet praktisk information.

Kampprogram (Vintercup)

Så er kampprogrammet for Vintercuppen ude! (Læs venligst hele denne artikel!)

Spillerniveauer er udregnet ud fra tilgængelig data fra Steam, FaceIt samt Esportal. Derudover er der medregnet en præstationsboost fra Efterårsturneringen i CS:GO til de spillere, der har medvirket her. Herefter er holdniveauet beregnet ud fra de fire højst rangerede aktive spillere på holdet. Læs mere her.

Opdeling CS:GO:

  • Der er oprettet 18 grupper á 4 hold i hver. Dette betyder, at det er et lige antal hold, hvor alle spiller tre kampe hver i gruppespillet.

Relevant information:

  • Første kamp er søndag d. 26. februar, kl. 10:00. Det er muligt at fremskynde kampstart for alle kampe, hvis begge hold er klar. 
  • VETO i CS:GO (valg af maps og side) vil foregå via kampsiden 5 minutter efter, at begge hold er tjekket ind.
  • Alle kampe skal afvikles på vores servere, der kan startes af VETO-kaptajnen (personen der tjekker ind) fra holdet til venstre efter, at VETO’en på hjemmesiden har fundet sted.
  • Der er overtime i både gruppe- samt slutspillet.
  • Der vil være en Bo3 finale mellem både 1. og 2. pladsen samt en bronzekamp mellem 3. og 4. pladsen. Giv venligst modstanderen besked, hvis i ikke ønsker at spille bronzekampen. 
  • Vinderen af finalen (1. vs. 2.) vil efter endt turnering modtage en pokalformular på e-mail. Denne skal udfyldes, hvis i ønsker at modtage en holdpokal.

God fornøjelse!

TJEK-IND GUIDE

15 minutter før kampstart vil det være muligt for et holdmedlem; at tjekke jeres hold ind til kampen. Når begge hold har tjekket ind, så starter VETO’en på kampsiden 5 minutter efter.

CS:GO:
Personen der tjekker holdet ind; er den der foretager VETO’en.
Alternativt kan et andet aktivt holdmedlem inden kampstart – overtage VETO via knappen på kampsiden.

Bemærk: Alle CS:GO-kampe bliver afviklet på YouSee eSportligaens egne automatiske servere.
Det er derfor ikke tilladt at bruge egne servere.

LÆS VENLIGST HELE VORES TJEK-IND SAMT KAMPGUIDE TIL CS:GO HER
Bemærk: At afsnittet vedr. systemets automatiske afbrydelse af kampen grundet sent tjek-ind; ikke gælder i Vintercuppen.

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

  • Hvor finder jeg mine kampe henne?
    Kampene kan findes under turneringen, eller under jeres holdside.

  • Hvordan kontakter jeg andre hold i min gruppe?
    Gå ind på eSportligaens Discord > Vælg en rolle > Find kategorien “Vintercup”.
    Her skal i bruge den kanal, som hedder det samme som jeres gruppeniveau (dette kan findes via kampprogrammet).

  • Kan jeg tilføje flere spillere?
    Det er altid muligt at tilføje en spiller under en aktiv turnering, men spilleren kan ikke gøres aktiv før, at spillerniveauet er udregnet.

    Bemærk: 
    Tilføjes en spiller under en aktiv turnering, så kan spilleren ikke blive sat som “aktiv”, hvis spillerens niveau overskrider det gruppeniveau, som holdet er blevet placeret i. Læs mere her.