støt et godt formål

Nu har I mulighed for at tilmelde hold til en stor esports velgørenhedsturnering og være med i en nyt fællesskab, som gør en forskel for børn og unge ramt af kræft

GAMING for LIVET er en CS:GO turnering arrangeret af YouSee eSportligaen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Turneringen starter med gruppespil i uge 39, og slutspil i uge 40. Alle kan deltage uanset niveau, og I kan tilmelde et eller flere hold i enten DGI-ligaen, Kollega-ligaen, Esport-ligaen, Studie-ligaen,  Efterskole-ligaen, Old Boys-ligaen og Ung-ligaen.  

Indsamlingsmål

Kampen mod kræft er vigtig, og vi ønsker at GAMING for LIVET skal gøre en forskel. Derfor har vi sat et mål om at indsamle 100.000 kroner, som skal gå til Kræftens Bekæmpelses kampagne Kræft er ikke for børn. Jo flere tilmeldte hold, desto nemmere får vi ved at nå vores mål. Vi håber, at så mange som muligt vil være med til at støtte sagen, og hjælpe os med at nå målet. Sammen kan vi gøre en forskel. Husk at I sagtens kan donere mere end det beløb, som jeres deltagelse i turneringen munder ud i. Læs mere nedenfor.

0 kr. 100.000 kr.
Amount
 

DERFOR STØTTER VI

I dag får 450 børn og unge i Danmark hvert år kræft. Takket være forskning overlever 8 ud af 10 af børnene, men desværre oplever over halvdelen senfølger efter sygdommen. Samtidig lever 24.000 børn i en familie, hvor deres far eller mor har kræft. Så der er fortsat brug for forskning på børnekræftområdet og for hjælp og støtte til børnene og familierne.

Derfor har vi i YouSee eSportligaen valgt at tage initiativ til GAMING for LIVET, og invitere hele det danske CS:GO community til at være med.

SÅDAN TILMELDER DU DIT HOLD

For at I kan deltage i GAMING for LIVET, så skal dit hold have en holdprofil og 5 spillere med spillerprofiler hos Yousee eSportligaen. Hvis du og dit hold allerede har profiler hos os, så skal I bare gå ind på jeres holdprofil og tilmelde jer GAMING for LIVET cuppen. Hvis I ikke tidligere har deltaget i Yousee eSportligaens aktiviteter, så henviser vi til nedenstående guide:

Alle hold skal have en holdleder:
Alle tilmeldte hold skal have en holdleder tilknyttet holdet. Holdlederen skal være min. 16 år. Holdlederens opgave er at påtage sig håndteringen af holdets donation til Kræftens Bekæmpelse. Læs mere om holdlederens rolle i vores FAQ nederst på siden.

Gammelt hold?
Gå ind på jeres holdprofil, klik på rediger og tilmeld jer den valgte cup i venstre side. Husk at angive spillernes niveauer, så I kommer til at spille på det rigtige niveau.

Nyt hold?
Hvis I ikke tidligere har spillet i Yousee eSportligaen, så skal I følgende nedenstående guide til oprettelse:

1. Opret en organisation.
2. Opret hold under organisationen.
3. Inviter spillere til holdet (Hver spiller skal oprette deres egen profil).
4. Indsat Steam ID på alle spillere (Hver spiller kan også tilføje deres eget ID under deres egen profil).
5. Tjek at alle 5 spillere har Steam ID, angivet niveau og accepteret invitation. Når alle spillere er “Aktive spillere” gå til punkt  6.
6. Vælg en holdleder via holdprofilen, som står for donationsindsamlingen (Kan være en spiller).
7. Tilmeld jer GAMING for LIVET turneringen via holdets profil.

* Bemærk: Er man under 15 år, så skal man have en forældregodkendelse for at deltage i Yousee eSportligaen. Forældregodkendelsen sker automatisk som et trin under oprettelsen af spillerens profil.

SÅDAN INDSAMLER VI

 

En 20’er for en runde
Idéen bag GAMING for LIVET er simpel – for hver vundet runde donerer holdet på 20 kroner. Deltager I i GAMING for LIVET, støtter I Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn, unge og kræft. Det er ingen tilmeldingsgebyr til turneringen – til gengæld går jeres bidrag til det vigtige arbejde.

Hvem skal donere?
Vi opfordrer til, at donationen på 20 kr. pr. vundet runde sponsoreres af holdets nærmeste familie, netværk eller arbejdsplads, men det er selvfølgelig også muligt, at spillerne selv donerer, hvis de er over 16 år. En mulighed er også at kontakte en eller flere butikker eller virksomheder i lokalområdet og få dem med som sponsorer.

Eksempel:

  • Vinder man eksempelvis 5 runder i løbet af turneringen, donerer man 100 kroner som hold (20 kroner pr. spiller).
  • Vinder man 34 runder i løbet af turneringen, donerer holdet samlet 680 kroner (136 kroner pr. spiller).

Et hold kan maksimalt donere 1280 kroner til Kræft er ikke for børn (256 kroner pr. spiller).

TURNERINGSINFORMATION

Turneringen strækker sig over to uger, og alle hold kan vælge mellem forskellige niveauer, som passer til holdets evner. Turneringen afvikles helt igennem i et Bo1 format, og så vidt det er muligt, så går alle hold  -uanset placering i gruppespillet – videre til semifinalerne.

DATOER
Gruppespil – Uge 39
Slutspil – Uge 40

ONSDAGE
Ung-Liga (kl 16:00)
Studie-liga (kl 19:00)
Kollega-liga (kl 20:00)

TORSDAGE
Åben Liga (kl 19:00)
Efterskole-liga (kl 19:30)

LØRDAGE
DGI-Liga (kl 10:00)

SØNDAGE
Oldboys (kl 20:00)

 

PRÆMIER

Shark Gaming er dybt passioneret omkring gaming og har derfor valgt at støtte op omkring GAMING for LIVET med en masse flotte præmier.

Alle hold som spiller med i turneringen, deltager alle i lodtrækningen om 30 flotte holdpræmier, som vil blive uddelt i løbet af turneringens to uger. Vi laver flere lodtrækninger hver dag og alle hold der deltager kan vinde.

Præmier
24 stk holdpakker med hver 5 stk. hardware fra Shark Gaming
6 stk. holdlicenser til Yousee eSportligaens sæson 4

FAQ

HVEM KAN DELTAGE?
Alle kan deltage uanset niveau. Der er syv ligaer, og vi laver en indsamlingsturnering i alle ligaerne. Det kræver kun, at I har et oprettet et hold.

HVAD GÅR PENGENE TIL?
De indsamlede penge går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses kampagne ’Kræft er ikke for børn’, som har fokus på kræftforskning, forebyggelse af kræft og hjælp til patienter og pårørende – alt sammen i relation til børn og unge. Se mere her: www.kræfterikkeforbørn.dk

HVAD FÅR SPILLERNE UD AF AT DELTAGE?
Udover at være med til at indsamle til et super godt formål, giver det også mulighed for at finpudse sine skills, inden den rigtige sæson går i gang til oktober. Sidst men ikke mindst, trækker vi lod om en masse fede præmier blandt alle de deltagende hold.

HVEM KAN BLIVE SPONSORER?
Vi opfordrer til, at donationen på 20 kr. pr. vundet runde sponsoreres af holdets nærmeste familie, netværk eller arbejdsplads, men det er selvfølgelig også muligt, at spillerne selv donerer, hvis de er over 16 år. En mulighed er også at kontakte en eller flere butikker eller virksomheder i lokalområdet og få dem med som sponsorer.

KAN MAN FØLGE KAMPENE NOGEN STEDER?
Udvalgte kampe vil blive vist på vores Twitch kanal på alle turneringens dage.

KAN VI DONERE MERE END DET BELØB, VI SAMLER IND I TURNERINGEN?
Ja, meget gerne. I må gerne indbetale et højere beløb, end hvad jeres donation fra turneringen endte på i forhold til vundet runder, så kan I donere på vores online-indsamlingen HER. hvor I kan betale med kreditkort. Vi vil også køre en indsamling på alle vores streams, hvor seere har mulighed til at donere til det gode formål. Så hvis du har lyst til at støtte den gode sag på livestream, så følg vores kanal på Twitch.

HVORDAN DONERER VI PENGENE?
Når turneringen er slut, vil alle holdledere modtage en mail i uge 41 fra Kræftens Bekæmpelse med en opgørelse over antal vundet rundet og holdets samlede donationsbeløb. I kan indbetale beløbet på MobilePay 457900 eller på online-indsamlingen HER. hvor I kan betale med kreditkort

HUSK at skrive jeres liga og holdnavn på indbetalingen. Deadline for donation er d. 31/10 – 202o.

Som tak for jeres deltagelse og støttebeløb modtager hvert hold et fint diplom.

HVAD ER HOLDLEDERENS ROLLE?
Hvert hold skal have en holdleder, som er min. 16 år. Holdlederen har til opgave:

  1. At tilmelde holdet til turneringen
  2. At modtage information på mail om turneringen og dele det med holdet
  3. At holde styr på, at holdet har fundet sine sponsorer, inden turneringen starter
  4. At modtage information om antal vundet runder og holdets samlede donationsbeløb
  5. At modtage holdets donationsbeløb fra spillerne og deres sponsorer – og sørge for indbetalingen af det samlede donationsbeløb
  6. At modtage eventuelle præmier, som holdet vinder i løbet af turneringen
  7. At modtage holdets diplom