AlleDGIEfterskoleEsportKollegaOldboysStudieUng

LAN & MESTERSKABER 2023 (GAMEBOX FESTIVAL)

trophy
KÅRING AF MESTERSKABERNE

Weekenden vil være propfyldt med underholdende samt nervepirrende kampe, hvor både Liga- og Danmarksmesterskaberne skal afgøres til afslutningen på Sæson 6 i YouSee eSportligaen!

people
ET STORT FÆLLESSKABSEVENT

En masse spillere, trænere, holdledere og andre involverede parter fra eSportligaen mødes til et kæmpestort event ved Gamebox Festival, hvor i kan sætte ansigt på hinanden, og socialisere jer til en spændingspakket weekend med både LAN-Party og Mesterskaber!

dancer
MASSER AF UNDERHOLDNING

Messecenterets 30.000 kvadratmeter vil blive fyldt med alt inden for gaming og esport! Der vil være LAN turneringer, spændende aktiviteter, fede expo-stande, cosplay, talks fra relevante aktører i esport, giveaways, streamere og en masse andet!

KØB LAN-BILLET TIL SPECIALPRIS: 500 KR.

PLANTEGNING OVER ARRANGEMENTET

LAN-PARTY TIL EVENTET

YouSee eSportligaens LAN bliver afholdt sideløbende med GAMEBOX FESTIVAL d. 26.-28. maj, 2023. Når du køber en YouSee eSportligaen LAN billet (til reduceret pris), så kommer man til at sidde i YouSee eSportligaens område, som ligger i hallen ved siden af Gamebox LAN.

Pris pr. LAN-deltager er 500 kr. og dette inkluderer overnatning hele weekenden!

Til både eSportligaen og Gamebox’s LAN, vil der være fede LAN-turneringer, som man kan deltage i, hvis man ikke deltager til Liga-/ og Danmarksmesterskaberne. Har man deltaget i Mesterskaberne, og måske ikke klaret sig videre til slutspillene, så har man selvfølgelig også mulighed for at være med til LAN-turneringerne.

LAN-deltagerne hos YouSee eSportligaen vil blive delt op i ligaer, så deltagerne sidder i relevante målgrupper. Jeres hold vil blive placeret sammen med andre fra Esport-Ligaen og voksne, og i kan derfor hygge hele weekenden i fælleskab med dem og en masse andre.

Udover LAN-turneringer, så fylder Gamebox Festival alle 30.000 kvadratmeter i Messecenteret med alt inden for gaming og esport. Masser af expo-stande, cosplay, giveaways, streamere, talks og sjove aktiviteter!

COUNTER-STRIKE: GLOBAL OFFENSIVE

Der er plads til 8 hold i CS:GO-Mesterskabet i den åbne Esport-Liga. Mesterskaberne begynder fredag aften og slutter lørdag eftermiddag.

Hvem kan komme med til Mesterskaberne i CS:GO?
Alle hold, der har spillet med i Esport-Ligaen.

Hvor tilmelder man sig Mesterskaberne?
Tilmeldingen til CS:GO-Mesterskabet vil ske via eSportligaens hjemmeside, hvor der oprettes en turnering kaldet CS:GO-Mesterskabet. Tilmeldingen koster 1.250 kr. pr. hold (Inkluderer LAN-billetter til 5 spillere) og betales ved tilmelding*.

Hvornår åbner tilmeldingen til Mesterskaberne?
Mandag d. 3/4., kl. 12:00 åbnes tilmeldingen for alle hold på eSportligaens hjemmeside.

Hvornår lukker tilmeldingen til Mesterskaberne?
Søndag d. 7/5., kl. 23:59 lukkes tilmeldingen til CS:GO-Mesterskabet i Esport-Ligaen.

Hvordan udvælges de 8 hold?
Senest onsdag d. 10/5. annoncerer eSportligaen de 8 hold, som bliver inviteret til at deltage ved CS:GO-Mesterskabet. Såfremt der er flere end 8 hold, som har tilmeldt sig til CS:GO-mesterskabet, så tildeles mesterskabspladserne på baggrund af ranglisten i den åbne; Esport-Ligaen.

Bemærk: Forårsturneringen vil grundet datooverlap; først tælle med til næste Mesterskab. Det er derfor Efterår- og Vinterturneringen, der afgører ranglisten.

* Alle hold som har tilmeldt sig, men som ikke bliver inviteret eller har vundet sine billetter via ranglisten (8 øverste hold), får deres betaling retur.

TURNERINGSTRUKTUR


Antal hold: 8

Seed:
Udregnes på baggrund af ranglisten (Efterår- og Vinterturneringen) for Esport-Ligaen. Holdet med flest point i Sæson 6 er Seed 1, næstflest er Seed 2 m.v.


Gruppespil:
8 hold (seed 1-8) inddeles i 2 grupper med 4 hold. Alle spiller imod alle i gruppen.
Format: Bedst-ud-af-1.


Semifinaler:
Nr. 1 og 2 fra hver gruppe går videre til semifinalerne. 1. pladsen fra hver gruppe møder 2. pladsen fra modsatte gruppe.
Format: Bedst-ud-af-3.


Finale:
Vinderne af semifinalerne går videre finalen. Format: Bedst-ud-af-3.

CS:GO-MESTERSKABET I ESPORT-LIGAEN

Esportligaen

SPØRGSMÅL (FAQ)


Koster det noget at deltage i Mesterskaberne?
Det koster 1.250 kr. pr. hold. Dette svarer til 5x LAN-billetter. Alle billetter giver adgang til Mesterskaberne, LAN, Gamebox og overnatning i sovesal.

Bemærk: Alle hold skal tilmelde sig på eSportligaens hjemmeside for at komme med til Mesterskaberne.
De 8 øverste hold på ranglisten kommer med til Mesterskaberne, og får efterfølgende beløbet refunderet, da de modtager gratis billetter.

Er man ikke en del af de 8 øverste rangerede hold i CS:GO, som har tilmeldt sig inden deadlinen, så vil man IKKE komme med til Mesterskaberne. Det er dog stadig muligt at købe billetter til 500 kr. stykket, og deltage i alle LAN-turneringerne.


Skal vi købe en LAN-billet til specialpris, hvis vi skal med til Mesterskaberne?
Nej, man kan godt vente med at købe LAN-billet til man ved, om man skal med til Mesterskaberne.

Ved i allerede nu, at i kun skal deltage i LAN-eventet, så kan i sagtens købe billetter til 500,- pr. person. Normalpris er 650 ,-


Hvorfor skal jeg med til LAN?
I skal deltage i LAN-eventet, fordi det er en super mulighed for at møde alle de andre hold, som spiller med i ligaen.

Der vil være adgang til hele Gamebox-arrangementet, som er propfyldt med fede aktiviteter inden for gaming og esport.

Vi arbejder sammen med Gamebox vedr. LAN-turneringer, så uanset om man deltager i CS:GO-Mesterskabet eller ej, så er der masser af turneringer; man kvit og frit kan deltage i.

Bemærk: Går man videre til slutspillet om lørdagen, så kan det overlappe med LAN-turneringer.


Er der overnatning?
Ja, der er særskilt overnatning i en anden hal, som er tilknyttet Gamebox. Har man en LAN-billet, så er overnatning inkluderet gratis hele weekenden.


Kan man købe madbilletter?
Ja, Gamebox sælger madbilletter til 200,- pr. person. Billetten inkluderer morgenmad lør./søn. og aftensmad lørdag.


Kan en leder komme med?
Ja, alle ledere som ikke skal bruge egen LAN-plads kan komme gratis med.

Har man brug for en LAN-plads, så er det påkrævet at købe en LAN-billet.


Hvordan kommer vores hold til DM i CS:GO for Amatører?
De fire semifinalister fra Ligamesterskabet i Esport-Ligaen, vil automatisk blive kvalificeret til DM i CS:GO for Amatører, hvor præmiepuljen er på 75.000 kr.


Generelle regler at være opmærksomme på:
En spiller skal minimum have deltaget i en af onlineturneringerne før, at han kan være med til Liga-Mesterskaberne.