9.4.1 Tilføjelse af en spiller efter en turnerings tilmeldingsdeadline
- Det er ikke muligt at tilføje en spiller mellem endt turneringsdeadline og op til 48 timer før første officielle kampdag. Dette er grundet, at gruppeniveauerne bliver udregnet og derefter fordelt.
- Er der mindre end 48 timer til første officielle kampdag eller det er en igangværende turnering, så kan en spiller godt blive tilføjet så længe, at han overholder §9.4.2.
9.4.2 Tilføjelse af en spiller under en aktiv turnering
- Det er altid muligt at tilføje en spiller under en aktiv turnering, men spilleren kan ikke gøres aktiv før spilleren opfylder flg. krav:
A: Spilleren har forbundet sit Steam-ID til sin profil.
B: Spilleren er blevet tilføjet af Esportligaens Steam-bot. Dette skal gøres af en administrator.
C: Spilleren har udfyldt sin Steam “Match History token” & “Authentication Token”.
OBS: Man har kun en “Match History Token”, hvis du har spillet et MM/Premier map inden for 30 dage (begrænsning af spiludbyderen). Her kan man blive tildelt en dispensation til den pågældende turnering ved at kontakte en administrator.
D: Spilleren har en ELO. - ELO: En spillers ELO udregnes automatisk af systemet som udgangspunkt indenfor hver time, såfremt spilleren har opfyldt kravene A, B og C samt har en aktiv MM-rang.
- ELO: Såfremt en spillers ELO ikke udregnes automatisk, eller ikke har opfyldt ovenstående krav, så kontakt venligst en admin på vores Discord.
BEGRÆNSNINGER: Tilføjes en spiller under en aktiv turnering, så kan spilleren ikke blive sat som “aktiv”, hvis tilføjelsen af spilleren hæver holdets samlede niveau, så det kommer til at overskride det gruppeniveau, som holdet er blevet placeret i. Dette er for at sikre, at niveauerne forbliver så ens som muligt gennem hele turneringen.