AlleDGIEfterskoleEsport DanmarkEsport Danmark OldboysKollegaUng

6.3 CHIKANE ELLER INTOLERANT OPFØRSEL

6.3.1 Chikanering af modstandere

  • Under kampene er det strengt forbudt at chikanere modstanderen. Det vil sige, at al chikane i og uden for spillet er strengt forbudt.
  • Esportligaen samt admins vil foretage en vurdering af den konkrete sag, når de har modtaget dokumentation jf. regel 6.3.2 for hændelsen.
  • Holdet, der har chikaneret en modstander, kan risikere at blive taberdømt eller eventuelt påført yderligere sanktioner.

6.3.1.1 Teabagging af modstander [Gælder kun DGI-Ligaen]

  • Det er ikke tilladt at “teabagge”en modstander. Teabagging defineres som en handling, hvorved en spiller gentagende gange går op/ned på hug over eller ved en anden død modspiller.
  • Det er et krav, at det forulempede hold sender en video af hændelsen, der klart og tydeligt viser, at teabagging har fundet sted. Uden tydelig videodokumentation vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget nogen handling fra en administrator.
  • Findes et hold skyldig i at overtræde denne regel, så vil det resultere i, at holdet bliver taberdømt på det pågældende map. Det er Esportligaen og dets administratorer, der foretager vurderingen, hvorvidt en handling bør anerkendes som teabagging.


    Bemærk: Denne regel, vil i første omgang, kun være gældende i DGI-Ligaen, hvorved den potentielt på sigt kan blive implementeret i flere ligaer.

6.3.2 Dokumentation af chikane

  • Hvis der forekommer problemer, er det vigtigt, at der bliver taget tydelige screenshots, videomateriale og/eller anden dokumentation, der kan bruges som bevis. Dette skal sendes til admins.
  • Uden dokumentation kan der som udgangspunkt ikke gøres noget, og admins kan vælge ikke at vurdere og dømme eventuelle konflikter på baggrund af dette.

6.3.3 Religion eller minoritetsgrupper

  • Gør en spiller brug af ord eller tegn, som anses for at være racistiske eller yderst diskriminerende overfor religion eller minoritetsgrupper, så kan admins vurdere om holdet skal taberdømmes eller eventuelt påføres yderligere sanktioner.
Tilbage til regler