Mulighed for holdleder, træner mv.

Udgivet 2017-11-26 12:45:00

Vi udbygger løbende eSportligaen.dk. Derfor kan vi nu meddele, at der er kommet følgende nye muligheder. Håber I vil bruge dem :-)

Holdleder og træner:
Det er nu muligt at tilføje en holdleder eller træner til sit hold. Dette betyder, at man nu kan tilknytte en profil til et hold, som udelukkende kan tage sig af kommunikationen imellem holdene, når der f.eks. arrangeres kampe. Dette kan f.eks. være oplagt for klubber der har en træner tilknyttet, eller en skole/ungdomsklub, hvor kommunikationen foretages af en voksen.

Det er ikke tilladt for en holdleder eller træner at deltage i kampene!

Tilføjelse/sletning af spillere:
Det er nu muligt at tilføje eller slette spillere fra sin spillerliste. Det er ikke tilladt at flytte en spiller fra et hold til et andet hold i samme liga.

Ændring af holdkaptajn:
Det er nu muligt at skifte holdkaptajn.

God fornøjelse!